168 NORDLANDS Aa1T. med l husmandsp1ads. Gaards-nr. 57, brugs-nr. 1, ()p.sjøen, af skyld 2.63 mark, med 1,Zs husmandsplads. Gaards-nr. 6O, brugs- nr. 1, Lang)îjord, af skyld 2.32 mark, med 1 husmandsplads. Gaards-nr. 6O, brugs-nr. 2, Langjjordhaugen, af skyld 2.32 mark. Gaards-nr. 6O, brugs-nr. 3, Langjffor(l, af skyld 2.26 mark. Gamle gaardnavne i Velfjorden. Saltbuen, gammelt navn Saltbúð, saltbod; bod, hvori der har været drevet saltkogning, eller hvor saltkogere har holdt til, eller hvor der har været oplag af det færdige salt. Vandalsvik, gammelt navn Val(lalsm’k, idet l i første stavelse er blevet til n. Valdalr har da været navn paa det dalføre med en aa, der gaar gjennem Vandalsvatn, som munder ud i Sørfjorden lidt søndenfor gaarden. Gjerdet, af gerði, indhegnet jordstykke. Klimpen, af klÞimp, skaldet bjergknold. Govasmark ligger ved Govatn. Halsen, gammelt navn Hals. Navnet sigter vel her til gaar- dens beliggenhed mellem en liden vik og den fra Govatn kom- mende aa. Svarthopen, af höpr, en liden bugt, helst en indelukket. Gaar- den ligger et stykke indenfor en vik med smalt indløb. Tillægget svart betegner vel mørke, skyggefuldhed som følge af omgivende høie fje1de. ]-[alleraunet. Første led er hellir, grotte, hule, som nu i Nordland og Namdalen heder hallar. Sidste led er auðn, ødegaard. Bordmk. Første led er vel bOY’ð, fjæl, planke. Gaarden ligger ved en vik af Navavatn. Det kan være uvist, om navnet har hensyn til vikens eller den indenfor liggende jords form eller til, at der her kan have været oplagstomt for fjæle. Navan, vel af )2ǫ); i stedsnavne brugt om fremstikkende hjørner af fjelde. Gaarden ligger paa et i Navavatn fremstik- kende, temmelig høit nes. HO])(’H ligger mellem en bugt af Navavatn og Ursfjorden. Navnet sigter snarest til den første Høliaunet. Denne gaard og Hølineset ligger paa hver sin side af en strøm og nær det samme vand. Det Synes rimeligt, at første led er det samme i begge navne; men hvad dette er, lader sig ikke med sikkerhed bestemme, naar man ikke har mere op- rindelige skriftformer. Akselberg. AksIen, oldnorsk ()æl, skulder, bruges ofte som fjeldnavn, navnlig i Namdalen. Det betegner vel særlig et lavere fjeld, som slutter sig til et høiere. ‘ Fuglebuskhaug. Matrikulnavnet er rimeligvis forvansket; men det indeholder dog vistnok i sit første led ji(gl-. Gaarden ligger
