Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 3.djvu/149

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

1 36 NORDLANDS AM“r. I(jc-øen og flere; paa l)ypingens øer og holmer er der lyng og torvjord. Mudvær bestaar af omkring 6O øer og holmer samt en del skjær, som ligger 3.51km. sydvest1ig for VegaS sydvestlige del. Paa den ø, hvor gaardene ligger, er der græs; de andre større og høiere øer har torv og lyngjord, medens de lavere har spar- somt græs. De større øer, foruden Mudvær, er.- Lammøen .med 1 p1ads, Træluikøe1z, Brennøen, Segeløen, 36 m. høi, Ørnøen med trigonometrisk punkt, 32 m., Gang(Þrøen, 19 m., og Holøm, 16 m. Halmøen, Fuglvær og ‘Slibraken ligger omtrent 6.5 km. vest for Vegas søndre del og bestaar af mange smaaøer og skjær. I Halmøens gruppe er de største øer: Halmøen, l6 m. høi, med 1 gaard; Gangerøen, Langøen og Tuvøen 22 m. høi. Øerne i denne gruppe er afrundede med lyng eller græs. Til Fuglvær gruppe hører I-?landsøen-, 29 m. høi, LIZjernholmen, Sulingan og Fuglværnakken, 27 m. høi; de er ubeboede, mere steile og nøgne, især 1slandsøen og Fuglværnakken. I Slibrákens gruppe ligger St-ibrak(Þn, Storslaatskjærene og Dern- skjærene, som er lave og græsklædte. Søla, 5 km. i nordøst for Slibraken og 1.8 km. vest for Vega, er en større ø, rund af form med en diameter af 2.2 km. Den høieste top ligger midt paa øen og er 43L m.; den har et vildt og forrevet udseende med mange steile styrtninger med smaa pigger og takker, dybe gjel ifjeldsiden og urer med mellem- liggende kamme. Lange fjeldfoden er der et fladere land, som skraaner mod havet og er dækket med løs sten og svære blokke helt ned i fjæren. Paa de slakere fjeldsider er der noksaa frodigt græs. Nord for Søla er der nogle smaaøer som Sulingen, Hestøen. Skarvø(Þn og flere; de er ubeboede, forrevne og temmelig bare. Hysvær er en stor masse mindre øer og skjær omkring 8.5 km. nordvestlig fra Vegas nordvestre del. De største øer er sydfra: Tuvøen, l5 m. høi; Bjønshamrm, 14 m., med l p1ads; Lille Be1røen,- Burøen, 24 m., med trigonometrisk punkt; Store Risøen, 24 m.; Ram“søen, 19 m.; Lyngøen, 14 m.; Ytterøen, med 2 brug; .4rnøen, 22 m.; Nor(løen, 17 m., med 1 brug; Mangdalsøen; Inderøe)1, med 2 b1-ug, og flere. De søndre og vestre er høiest. Flere, især af de større øer, har et tykt lag torvjord, medens de lavere er græsklædte. Dyrkede er kun lidt af de øer, hvorpaa gaardene ligger, oftest er det kun en liden flek omkring husene. t No1-d for Mangdalsøen ligger Steinsholmer12e, der er bebygget; nordøst for disse følger Lomsøm og ()ksøen, som ligeledes er be- bygget; vest for de sidste igjen er der en del smaaøer og Skjær. Syd for Hysvær ligger samlet en del Holmer og skjær, som kaldes. Sandv(erholmer)2e.