H1sToH1I-:. 937 I en adresse, som 22de mai 18l4 blev sendt af biskop M. B. Krogh og amtmand EL9ter, heder det: Omstændighederne hindrede, at der i Nordland og end mere i Finmarkens amt kunde holdes den befalede almindelige bededag betimelig. Ei heller kunde derfra til bestemt tid sendes dep11- terede til rigsforsamlingen. Bispen og amtmanden forsikrede- at i Nordlands amt, og utvivlsomt ogsaa i Finmarkens, var be- fo1kningen besjælet af den samme aand som i de sydligere rigets egne. De var bestemte til at vove alt, taale alt og opofre alt for at hævde Norges selvstændighed, afskyede ethvert herre- dømme, man vilde paatvinge dem. Formuen, heder det videre, var hensmeltet ved det tidernes tryk, der faldt dobbelt tungt ned over denne provins, fordi misvækst, kornmangel, savn af redskaber til at fortsætte dens hovednæringsdrift, fiskeriet, for- enede sig med flere andre aarsager til befolkningens forarmelse. Men ingen lidelse, som maatte forestaa, vilde afskrække dem fra at kjæmpe som ærlige borgere for fædrelandets lykke og hæder. B0døSage11. Omsider blev det ved kgl. resl. af 14de mai 18l3 bestemt, at der skulde anlægges en kjøbstad i Bodø præste- gjeld, og ved lov af 20de mai 1816 blev den nye kjøbstad op- rettet. Stedet kaldtes tidligere Hzmdholmen. Den nye kjøbstad blev i sin første tid hjemsøgt af frække engelske smuglere, og disse smuglerier førte vil vidtløftige for- handlinger og diplomatiske forviklinger. Denne vidtløftige sag er kjendt under navn af Bodøsagen. Bodøsagens historie er som en roman, delvis som en ægte røverroman, skriver professor dr. Yngvar Nielsen i sit skrift om Bodøsagen. Dette skrift er i det følgende fulgt, naar undtages i et enkelt ikke helt uvæsentligt punkt, hvor et senere fremfundet dokument giver nye oplysninger. Fra 18l3 havde udlændinger tilladelse til at handle paa Nordland (kgl. resl. af 14de mai 18l3 og lov af 20de mai 1816). Hundholmen, der nu er en del af Bodø by, var udseet til sted for den nye kjøbstad, som skulde have navn efter den nærlig- gende amtmandsgaard, Bodø. Til anlægget af byen og til hande- lens frigivelse knyttedes der store forhaabninger. Men smuglerier i stor stil, voldshandlinger, bestikkelser, falsknerier og andet bedrag fulgte efter, og alt dette har virket hemmende paa den nye by, der længe kom til at føre et hensygnende liv. En finlænder fra Wasa, Carl Johan Gerss, som var interes- seret i handelsforetagender i det nordlige Norge, kom i 1814 til Bodø præstegjeld i den hensigt for engelske penge at drive handel paa udlandet med nordlandske varer. Gerss kom i virk- somhed ved gaarden Hundholmen ved Bodø, hvor han ved resolu- C
