H1sTomE. 911 Helgeland i forlening og bestyrede det senere hen som foged paa Ludvig Munks vegne. Disse sine stillinger misbrugte han til at udvide sine besiddelser i Nordland paa bønder- nes bekostning, og sandsynligvis sigtes der til ham i flere af de beskyldninger, som «Den norske So» udslynger mod de norske lensherrer. Han Stod i venskabelig forbindelse med sjø- helten og sjørøveren Magnus Heinessøn Magnus Heinessøn, der skulde holde øie med de sjørøvere, som sværmede om i det 16de aarhundrede, var selv ikke meget forskjellig fra en sjørøver. Han var efter beretninger «een dap- ffer Hane oc Styris Mand goed», en kjæk og nforfærdet sjø- mand; sagn og sange i hans hjemstavn gjør ham til «Færøernes anden nationalhelt», og i Danmark opreistes i sin tid en minde- støtte for ham i slotshaven paa Jægerspris. I virkeligheden var han en dristig fribytter. Magnus Heinessøn blev født paa Færøerne omkring aar 1545 af norske forældre. Hans fader, Heine Havreke, gik paa præsteskole iBergen, men sammen med nogle kamerater drev han over Nordsjøen til Færøerne i aaben baad, hvoraf han fik tilnavnet «Havreke» eller «Havrekstr». Han blev præst og senere provst paa Færøerne, og derfra kom han omkring 156O til Rødø sognekal(l paa Helgeland. Magnus lærte tidlig familien Gyntersberg paa- Torget at kjende, et bekjendtskab, der bragte Axel Gyntersberg og især den ældste af hans døtre, Margreta, bryderi. Mellem Magnus og Margreta Gyntersberg havde der hersket altfor stor fortrolighed, saa hun havde maattet drage paa besøg til en moster, der var gift med præsten Elling Oxe, for at faa følgerne skjult. Margreta Gyntersberg blev siden gift med lag- manden over Nordlandene Peder Hanssøn, og hun bevarede vel sin hemmelighed. - Magnus kom i en ung alder til Bergen og blev fører af et skib mellem Bergen og Færøerne. Han udmærkede sig hjemme og i hollandsk tjeneste, og da Nor-dsjøen, især Færøerne og Is- lands kyster, idelig plagedes af engelske og franske sjørøvere, sendtes han’af kong Fredrik 1I didhen for at holde sjøen ryddig. Til løn skulde han have halvparten af de opbragte skibes og ladningers værdi. Dette hverv udførte han djervt og dygtig, men han og hans berygtede mandskab begik de vildeste ud- skeielser, saa de blev misfornøiede paa Færøerne, og der kom klager til regjeringen, men det blev neddysset af hensyn til den nytte, han unegtelig havde gjort. Magnus Heinessøn foretog paa egen bekostning en reise for at finde Grønland Kong Fredrik gav ham leidebrev med og lovede ham belønning, om han kunde finde den forglemte provins. Reisen lykkedes ikke videre, end at han fik landet «i Syne
