. HlSTORIE. 865 som Olav udgav i l384, forbød han folk i Nordland og Finmar- ken at reise til fjernere byer for at sælge sine fiskevarer. De skulde kun reise til kjøbstevnet i Vaagan i Lofoten og ikke læn- gere. Som grund for denne bestemmelse angiver han, at «kare- ler og russere har opsagt freden med Norges mænd». Det blev derfor nødvendigt at være tilstede i distriktet, hvis indfald skede. Den, som handlede mod kongens bud i denne sag, skulde ti1ta1es for landsforræderi. Hvilke andre forholdsregler der er tage“t, vides ikke. Men de russiske indfald standsede for en tid. Bergens kjøbmænd fik tørfiskhandelen i sine hænder og blev mere og mere Nordlands økonomiske herrer. Det blev fattige og udpinte fiskere, som levede igjen paa de nøgne holmer og skjær og paa den umilde kyst saa langt mod nord. Dette er det billede af Nordland, vi faar af et brev fra Nordlands fiskere og bønder til Erik af Pommern. I dette brev klager de over, at engelske fiskere har søgt sig ind ved Lofotfisket, ligesom de alt før havde gjort ved Island. Heldigvis blev dog denne fare afvendt; ellers vilde Lofotfisket, saaledes som Islandsfisket blev det, for aarhundreder have været tabt for vort land. De eneste, som endnu i det 15de aarhundrede eiede rigdomme i Nor(lland, var præsterne. Intet andet sted i Norge var præstekaldene saa store og indbringende som her oppe. Derfor ser vi ogsaa, at mod slutningen af den katolske tid, da pavers og kongers gunst, protektion og bestikkelser mere end nogensinde før bortgav alle geistlige embeder, da var der i Norge særlig rift om disse nord- landske præstekald. Om disse søgtes og kjøbsloges der i en række endnu bevarede breve, som findes i pavens arkiv i Vati- kanet. Dog var der vist kun faa prælater, som selv levede oppe i Nordland. De lod sine præbender bestyre ved kapellanen som levede et haardt og nøisomt liv. Venetlaneren (2verini paa Røst i l432. Paa en øde holme ved navn Sandø, ikke langt fra Røst i Lofoten, landede midt om vinteren i januar maaned 1432 en baad med forkomne italienske sjøfo1k, som var resterne af mandskabet paa et vene- tiansk skib, som af storm og uveir var drevet langt bort fra sin kurs. Efter at have udho1dt store 1idelser kom disse rester af skibets mandskab til Røst, hvor de levede i mere end tre maa- neder. Efter sin hjemkomst til Venedig fortalte baade kapteinen, Piero (3ve1-in-i, og flere af mandskabet om færden. Qve1-ini var en venetiansk adelsmand. I Venedig var det ikke, saaledes som i Tyskland, Frankrige eller England i middel- alderen, skam for en adelsmand at drive handel. Venedig var i middelalderens sidste aarhundreder Middelhavslandenes største og rigeste handelsstad. Venetianerne beherskede øer og lande 55 - Nordlands amt II.
