FISKERIER. 77 l880 blev anvendt ikke mindre end 8000 tønder blæksprut, hvis værdi neppe kan anslaaes ringere end til 160000 kr. Da spruten følger silden, saa har man sluttet, at den jager silden bort; det rigtige er, at den følger silden, som er dens aate. Rosenvi-uge skriver i 1790 («Budstikken» 1824). 1Den beskyldning, man giver en uspiselig og af brusk bestaa- ende fisk, kaldet sprutWtrold, for, at silden paa lang tid ikke i nogen mængde har ladet sig se i Nordlandene, er ikke utrolig. Denne van- skabning bestaar af utallige kloer, og et neb, ligt en rypes, hvorved den mishandler og dræber baade sild og anden smaafisk. Hver eftersommer indfinder denne sig i mængde ind i fjordene, og hvor den kommer, maa silden undrømme. Den løber lige saa hurtig tilbage som fremad, og naar den fanges, spruter den en saft fra sig, som ligner blæk, og kan paa et øieblik omdanne fiskeren til en morian. Bønder, som kan skrive, betjener sig ogsaa af denne istedetfor blæk. I mange tusinde tal løber den sig ofte op paa stranden og bliver et offer for rovfuglene. I Tjelsund, hvor den ofte strander, har man for nogle aar siden først opdaget, at denne fisk har en meget traurig lever, som ligner coaguleret blod, og kan ikke uden af kjendere udsøges, da fiskens dele af indvolde er ligesaa uordentlige som dens skabning. Denne fisk har i Nordlandene ikke været bekjendt førend for 5O aar siden, og er paa Norges søndre steder ualmindelig.» Sommer.felt skriver i l825. at spruten, spruttrolden eller blæk- fisken, hører til sildens følge; deraf forklares, hvorfor den i de senere aar har været sjeldnere, fordi der nu siden 1801 ikke har været noget synderligt indsig af havsild i Nordlandene. Er dette første rigtigt, bliver det ganske urigtigt, at den skulde hindre sildens komme. Den store ræke (pandalus borealæ29) forekommer sikkert paa mange steder i Nordlands fjorde. Gjenstand for fiskeri har den været i Skjerstadfjo1-den fra Rognan, og som sædvanlig, naar noget nyt foretagende begynder i Nordland, l-dager de andre fiskere og siger, at rækefisket skræmmer fisken bort. Denne ræke kunde sikkerligen fanges mange steder i Nordland, naar den først op- søgtes. Den er ogsaa fisket ved Mi.S“uær i Skjerstad. Den almindelige ræke forekommer ogsaa i Nordland; i Her- jangen f. eks. ligger de i mængde i tangen, naar der er fjære. F§æremark (arenicola piscatorum) anvendes som agn mest for mindre fisk. Denne orm, der lever nedgravet i strandsanden, kan man ved stor fjære komme til, og den maa da grav-es op med spade. I Nordlands amt er grændsen for hummeren og østersen. I Lofoten kan det hænde, at der slænger en hummer, men den bet1-agtes da af dem, som ikke har reist, som et underligt og
