76 NORDLANDS AMT. men maatte søges i havet, og fiskerne opholdt sig derfor paa de ytterste øer og holmer, naar de søgte brygden. Værø og Røst var især søgte af brygdefiskerne. De kostbare redskaber og usik- kerheden gjorde, at kun faa kunde befatte sig dermed. Ved Gaukværø i Bø dreves endnu brygdefangst i 184O-aa-rene. Blækspruten er gjenstand for fiskeri. Den kaldes i Nordland sprut eller sput eller troll eller rakkar, akkar. Den er meget efters“purgt, fordi dens lever er et ypperligt agn, der saltet betales godt. Efterat man begyndte at drive torskefiske om vinteren med dampskibe og kuttere ude paa havet, er der god afsætning paa blæksprutlever, «gor», som den kaldes, til agn. Den betales med 25 op til 50 kr., almindelig 30 kr., pr. tønde, 1000 a 1200 dyr, hvilket antal 2 mænd under gunstige forhold kan drage i 1 døgn. Bælgen, «belling», koges til kreaturfoder eller bruges til gjødning. Denne saltes eller tørres ogsaa til agn, men dette er ikke saa værdifuldt som leveren. I store, af raa bord sammen- spigrede binger, foregaar saltningen. Stanken er slem. Naar spruten tidlig paa sommeren kommer ind fra havet, er den ikke stor, men den vokser, og er om høsten, da fangsten foregaar, 8 a 12 tommer lang. I sjøen er den rød eller brun, ofte blaaagtig af farve. Naar den kommer i baaden, spruter den fra sig en sort vædske, dør straks og faar hurtig en skidden, graa- hvid farve. Til fisket trænges fuldt oljehyre, og endda bliver man tilsølet. At faa væsken i øiet, er farligt for synet, og faar spruten gribe om haandleddet, tager den skindet med. Dagpengene ved fisket kan gaa op til 10 kr., naar hele fjor- den staar fuld af sprut fra bunden og helt op i vandskorpen. Fangsten er letvindt, man krøker simpelthen spruten med et dertil indrettet redskab. Bedst gaar fisket i mørke nætter, men ogsaa om dagen kan det lønne sig. Spruten gaar efter silden. Den er suar i vandet Den gaar ligesaa hurtig frem som tilbage, Samler da fangarmene, for i et nu at sprede dem ud og gribe en sild i vrimlen. Den klemmer“den fast og gnager den i sig, saa kun rygraden bliver tilbage. Som spruten følger silden, saa følger seien spruten. Naar storseien kommer, saa grumser spruten sjøen og render uuda for at bjerge livet. Fisket foregaar i almindelighed i den første halvdel af sep- tember, undertiden noget senere ud paa høsten, og i regelen, hvor silden søger hen. Blæksprutfangsten falder ujevnt og kan ikke regnes som aarvis. Fornemmelig fanges dyret i Vesteraalen og Lofoten, tildels ogsaa i Salten og paa Helge1and. Fisket foregaar, efterat det er begyndt at skumre og varer i 2 a 3 timer udover aftenen, hvorefter det igjen begynder paa morgensiden og varer i etpar timer, indtil det begynder at dages. Ved Lofotfisket i
