I-1IS’l’0RIE. 849 skibrede, men fra hele det nordlige Haalogaland. Kjefsø har nemlig i gamle dage hørt til Vaagan skibrede og Lofoten syssel, ikke til Steig, og den var ved Vestfjorden skilt fra dettes hoved- distrikt; det thing, som holdtes her, har saaledes ikke været thing for Steig, men for hele det nordre halvfylke, der strakte sig fra Malangen i nord til Brænsund i Kjerringø i syd. Kong Sigurd kom først til thinget med mange folk. Da kong Øistein og Sigurd Ranessøn nærmede sig øen, sagde kong Øistein, at de skulde ordne hæren, og naar skibene lagde til bryggen, skulde alle mand gaa op med skjolde og vaaben, i sluttet fylking, og kun faa skulde blive tilbage paa skibene. Bønderne, som var der i forveien med kong Sigurd, vilde da sandsynligvis løbe fra thinget for a-t gabe paa dem; naar de saa gik hurtigt til thinget og blandede bønder med sine folk, da vilde det se ud, som om de var flest. De gjorde saa, og en mængde folk strømmede til for at se paa dem, kun faa blev til- bage paa thinget hos kong Sigurd. Kong Sigurd sagde da, at det var sandt, at alle vilde være der, hvor Sigurd Ranessøn var. Men Vidkunn svarede, at det kun var et kneb af kong Øistein, thi han vidste, at folket paa Haalogaland var meget tilbøie1igt til at glo efter alt, hvad der syntes underligt. Kong Sigurd gjen- tog beskyIdningen mod Sigurd Ranessøn, og forlangte dom efter loven. Sigurd Ranessøn gjorde samme tilbud som før. Kongen vilde kun lade loven have sin gang. Sigurd Ranessøn bad ham for svogerskabets skyld og det lange venskab at lade denne sag fare; han havde ikke gjort sig større fordel af finneskatten, end der tilkom ham. «Det nytter dig ikke paa denne vis,» var kon- gens svar. Da sagde kong Øistein, at for den nøds skyld, hvori Sigurd Ranessøn var stedt, og for svogerskabets skyld vilde han lægge ind et par ord til hans bedste. Kong Sigurd mente, at det passede sig bedst for landets styrer at lade saadanne for- brydelser straffes efter loven. Kong Øistein svarede, at hvis kong Sigurd var bestemt paa at lade loven have sin gang,“ da maatte han se til at iagttage lov og ret. Kong Sigurd mente, at Øi- stein havde sagt i kjøbstaden, at denne sag skulde søges til thinge. «Dette thing,» svarede kong Øistein, «har lovkyndige mænd og bønder oprettet mellem sig for gjensidig at nyde lovlig ret, men da denne sag er anlagt mod en lendermand, maa han sag- søges paa fylkesthinget, nemlig paa Trondenes thing.» De lov- kyndige mænd fandt, at kong Øistein havde lovens ord for sig. Da stevnede kong Sigurd thing paa Trondenes med Ve maaneds Varsel og reiste bort. Kong Sigurd begaar to juridiske feil, først at stevne Sigurd Ranessøn for et bymøde og dernæst for et thing, som ikke er fylkesting. 54 - Nordlands amt II.
