848 NORDLAND8 Amt der var i Nidaros, at kong Øistein til vaaren vilde komme og forsøge at mægle forlig mellem kong Sigurd og Sigurd Ranessøn. Sommeren 11l4 kom. Øistein og Sigurd Ranessøn drog til Trondhjem, og det varede ikke længe, før kong Sigurd paa bymøde beskyldte Sigurd Ranessøn for at have slaaet finneskatten under sig mod de rette eieres vilje. Sigurd Ranessøn forklarte om sin adkomst til finnefærden: Da kong Magnus Barfod var i Gautland og herjede, lod han sine mænd, Sigurd Ullstreng og mange andre høvdinger blive tilbage“paa Kvaldensø, medens han selv med en del af hæren var paa et andet sted. Sigurd Ra- nessøn kunde bringe ham efterretningen om, at kong Inge Stein- kilssøn kom imod ham med en overlegen hær, saa det ikke var raadeligt at blive der længere. Kongen brød straks op til Vi- ken; men Sigurd Ullstreng og alle de, der var med ham, blev fangne. Magnus betragtede Sigurd Ranessøn som sin rednings- mand og gav ham sin søster Skjaldvar til ægte, overdrog ham finnefærden og retten til at handle med finnerne, saa længe han og hans sønner var konger i Norge, paa det vilkaar, at han hvert aar skulde udrede til kongen 60 mark veiede, men selv beholde det overskydende. Hans adkomst til finnefærden var saaledes god. Men hvad han havde talt i hidsighed og ikke saa ærbødigt, vilde han overlade til kongens kjendelse. Sigurd vilde ikke modtage dette tilbud, men holdt paa med underslæbet. Da sagde kong Øistein, at denne sag mod Sigurd Ranessøn kunde ei søges paa kjøbstadsmøde, den hørte under 1ands1oven, ei un- der Bjarkø-retten. Bjarkø-retten havde intet med en sag som denne at gjør-e. Kong Øistein stevnede nu sagen med Ve maaneds Varsel nord til Ke.flsøi paa Haalogaland og forlod saa mødet Efter kong Øisteins raad tog Sigurd Ranessøn vidner paa, at sagen var lovlig afvist for kong Sigurd paa mødet; siden drog han, ogsaa efter kong Øisteins raad, til sin gaard Steig for at samle saa mange folk om sig, som han kunde, og bringe dem med paa thinget. Han kom ogsaa nord til Bjarkø og bad Vid- kunn Jonssøn, sin gamle krigskamerat, om bistand. Vidkunn mente, at denne sag nu syntes at være mellem kongerne selv, og at han som kong Sigurds lendermand maatte følge ham. Kort efter sendte kong Sigurd bud til Vidkunn, at han skulde komme til ham med al den styrke, han kunde skaffe, og Vid- kunn gjorde saa. Navnet Kefsisøi, hvor thinget holdtes, er endnu bevaret i en liden ø K3eþvø, der ligger i sundet Moldøren mellem Store og Lille Molla i Vaagan. “ Øen ligger i den egn, hvor Lofotfisket drives, og har en god havn; den ligger taalelig heldig til som mødested. De, som mødte her, har ikke været blot bønderne fra Steigar syssel eller
