Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/846

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


836 NORDLANDS AMT. pengene. Thore bad ham da gaa fraborde, saa skulde han betale. Finn føiede ham heri, og han og hans folk gik paa land; saa kom Thore og begyndte at betale i sølv; først blev en pung med 10 mark veiet, saa tog han frem mange knytter; i nogle var én mark veiet, i nogle en halv mark eller nogle ører. W«Dette,» sagde Thore, «er penge, som forskjellige har laant mig, thi alle de reisepenge, jeg har, tror jeg nu er slut.» Saa gik Thore ud paa skibet og kom tilbage med penge, som han betalte i smaat. Det led ud paa dagen; men da thinget var endt, gik folk til skibene og gjorde sig istand til at reise, og sa-asnart de var fær- dige, seilede de; de fleste var efterhaanden seilet. Finn saa, at der blev færre folk, og hans mænd bad ham gjøre sig færdig; men da var endnu ikke en tredjedel af boden betalt. Da sagde Finn: «Det gaar sent med het-alingen, Thore. Jeg sex-, at det gaar haardt paa dig at betale pengene; det kan nu være nok for det første; resten skal du betale kongen.» Da Finn skulde gaa, sagde Thore: «Det er godt, at vi skilles, Finn, men jeg skal have vilje til at betale denne gjæld saaledes, at kongen ikke skal synes det er for lidet, og ikke du heIler.» Finn gik ombord paa sit skib og seilede. Thore blev sent færdig fra havnen; men da seilene kom op, styrede han ud Vestfjorden og ud paa havet og sydover langs landet, saa langt ud, at havet stod op i lierne, eller stundom gik hele landet i havet; han lod det staa sydover og saa over Nordsjøen til England; han søgte siden til kong Knut, som tog vel imod ham. Da viste det sig, at Thore havde meget løsøre med; han havde alt det, som han og Karle havde taget i Bjarmeland; men i de store tønder var der dobbelt bund, og imellem bundene var der drikke, men ellers var begge tønderne fulde af ekornskind, bæverskind og maarskind. Thore blev hos Kong Knut. Finn Arnesøn reiste med flaaden til kong Olav. Han sagde, at han troede, at Thore var reist til England til Knut den mægtige, og han mente, at han vilde blive dem til megen skade. Kongen mente, at det var bedre at have Thore fjernt end nær. Aasmund Grankelssøn havde samme vinter 1026-27 været i sin syssel paa Haalogaland hjemme hos sin fader Grankel. Der var ud imod havet et udvær, hvor der var sælfangst og fuglefangst, et ægvær og fiskevær; dette havde fra gammel tid ligget til Grankels gaar-d. Men Haarek af Tjotta gjorde krav paa det og havde i nogle aar havt alt udbytte af været. Nu mente Aasmund og hans fader at kunne faa kongens hjælp til hver retfærdig sag, og de reiste begge om vaaren til Haarek med bud fra kong Olav og med hans jertegn, hvorefter Haarek skulde opgive sit krav paa været. Haarek svarede vred, at Aasmund reiste til kongen med denne og anden bag“taleIse: han