Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/805

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

FoBH1sTomE. 795 lignet med naboamtet mod syd, Nordre Trondhjems amt, som har nær 90 navne paa -heimr. Men der er andre gamle lands- dele, som Lister og Mandals og Nedenes amter, som hvert kun har l2-13 navne med dette efterled. Samme art af navne be- høver ikke at være brugt i lige grad i alle dele af landet paa samme tid. - Af navne, dannede med stammen -vin,“ er der i Nordland nogle ganske sikre: Bodin i heri-edet af samme navn og Fygle (Fyglin af fugl og -vin) paa Vestvaagøen i Buksnes. Guvaag i Bø i Vesteraalen, som i det 16dé og 17de aarhundrede skrives G“udim2-, Guding-, er sandsynligvis sammensat med et ældre gaard- navn, Guðinjar, en dannelse med -vin. Sandsynligt er det ogsaa, at Hegge i Velfjorden oprindelig er Heggin, en Sammensætning med -vin. Uvist er det, om YtteV-en og Altev-en i Ranen hører til denne klasse. Der er efter dette 4 med -vin sammensatte navne, et i Søndre Helgeland, et i Salten, et i Lofoten og et i Vesteraalen Det usammensatte Vinje, gammel form Vin eller flertal Vinjar, forekommer som gaar-dnavn paa 3 steder i Lofoten og Vester- aalen, nemlig i Gimsø, Bø og Øksnes. Der synes ogsaa at have været en gammel gaard Vin i Steigen, hvorom navnet Vinjen paa en udmarksstrækning har bevaret mindet. Der kan efter K. Rygh ikke paavises mere end høist 8 navne af stammen -vin i Nordlands amt. Der er vistnok andre dele af kystlandet, hvor de er omtrent ligesaa faatallige. Men det synes et ringe tal, hvis Nordland har faaet en nordisk befolkning alle- rede i broncealderen, og hvis vin-navnene (i forbindelsen med dem paa -heimr) netop tilhører denne tidsalder og er mærke paa bo- sættelse af et nordisk folk i denne tid. Blandt de nordlandske stedsnavne er der imidlertid en række navne med overmaade gammelt præg, navne paa øer og fjorde og tildels paa elve, som Vega, I(7erø, T)otta, Alost (Alsten), Dyn (Dønna), Hugl (Hugla), Lö.fund, Bolg, llOola (Melø), þexmund (Teks- moen), Hǫm (Hammerø), Femris, Gimista (Gimsø), Hinn og ǫmd (Andøen); de ligger i række opover langs kysten, og disse og endnu flere bærer præg af at høre blandt de ældste stedsnavne i landet og ligesaa gamle som de ældste ønavne længer syd ved kysten. En stor del af dem er vanskelig at forklare sproglig, hvad der vel hænger sammen med deres ælde. Meget gamle fjordnavne som Tosen, Visten, Vej“snir, Raðund (Ranen), Sjön, 7)ong, Beði (Beieren), Salpti (Salten), Misten, Skjomen, Oj’öfi, Beitir (Beis- fjorden), Bagangr (Ballangen) har ogsaa et u1-gammelt præg. Her kan ogsaa nævnes landskabsnavnet Sømn. Disse navne med sit alderdommelige præg maa være opstaaede langt tilbage i for- historisk tid.