Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/793

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


FoHHIsTomE. 783 Til broncealderen henføres sædvanlig ogsaa den art af forn- levninger, som kaldes hellerisIninger. Helleristningerne er tegnin- ger, indhugne eller indridsede paa bart fjeld eller svaberg; de forestiller i det sydlige Norge helst skibsfigurer, sjeldnere dyre- figurer og fritstaaende menneskefigurer, ogsaa andre tegninger, som af fodsaaler forekommer. I Nordland er der nu kjendt helleristninger fra tre steder, nemlig ved Glaamflo1-den eller Glomj)“orden i Melø herred, fra Sag- )jorden i Hammerø ved elven, som kommer fra Nedrevatn, og endelig ved gaarden Sle(“jorden i Herjangen i Ofoten. Paa alle disse tre steder forekommer dyrefigurer, fremforalt rensdyr Helleristningerne fra disse tre steder skal her omtales. I Glaamfjorden eller Glomfjorden, en fjord, som gaar ind mod østsydøst mod den nordlige del af Svartisen, forekommer helleristninger, som forestiller ren, elg, bjørn og kveite. Bergarten er en lys granit, finkornet og glimmerfattig, i høiderne overleiet af en mægtig lagdelt formation, sandsynligvis glimmerskifer. Selve fjordbunden, hvor helleristningerne forekommer, er ubeboet; et vand Fykanaavatn eller Fykanaagvatn ligger her i en høide af ca. 81 m. og sender sit afløb Fykanaaen ned til fjord- bunden i en mægtig fos. Fjeldet omkring Fykanaavatn, graniten, er paa flere hun- drede ars udstrækning helt nøgent, med flade eller jevne sva- berg, hvilke er bedækket med overmaade talrige friktionsstriber efter bræer med retning mod n.n.v. Det er ikke ofte man ser et saa stort felt med saa talrige striber ligge saa uforandret lige i dagen som her. Disse store flader er saa jevne, at de egner sig godt til helleristninger, og der angives at forekomme ialt 24. Tegningerne ligger i en høide fra 95 til l4O m. over havet og i en afstand af ca. 1V2 km. fra fjordbunden, paa nordsiden af vandet i nogen afstand fra dette, og ikke alle tæt sammen, men nogle her og andre der, spredt med nogle hundrede meters afstand. Omridsene eller stregerne i tegningerne er l til 2 cm. brede, fjeldet omkring er som sagt nøgent, dog med et svagt overdrag af lavarter, og disses forekomst i stregerne viser, at tegningerne ingenlunde er moderne. Hvis man fører fingrene tvert over stregerne eller omridsene af tegningerne, føler man, at fjeldet ikke er saa ru i selve stregerne; disse eller tegningerne i det hele synes da at være fremkomne ved at skure overfladen, vist- nok med stene. 0mridsene er ikke dybe. Folk er tilfældigvis blevet opmærksom paa disse ristninger; nogle siger, at de har været iagttagne i slutningen af seksti-