Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/79

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

70 NORDLANDS AMT. Du Lange, som drages saa langt fra den Val, Jeg dig iblandt Fiskers navnkundige Tal Med gy1den Bogstaver afma1er; Hvo dig vil forskyde. han er ikke vis, Du nyder hos fremme-d’ alene den Pris, At Vogen den gjelder en Daler. Din Krop ei saa lidet i Vegten fors1aar, En sex eller otte paa Vogen kun gaar. S1ig Dyr er vel værd til at fange. Birkelangen (molva byrkelange) fiskes, ligesom langen og sam- men med denne, paa betydelige dybder, og fangsten af denne er af vigtighed paa fiskebankerne. Den ansees for mere velsmagende end langen, og den tilvirkes ligesom denne. Brosme (brosmius brosme) er en dybvandsfisk og bundfisk, som holder til paa en dybde af 50 til 1O0 favne og mere, helst paa stenbund og koralb1md. Den er almindelig paa bankerne paa den angivne dybde og fiskes med line og snøre sammen med langen. l slutningen af mai maaned siger brosme fra havet ind i Andsfjorden, siges der, og i juni begynder fisket efter brosme med line. Til agn bruges almindelig smaasei. I Andsfjorden er brosmefisket ikke ubetydeligt, og brosmen er tilstede i mængde. Linens angler, som sædvanlig er fra 7--900, er ofte næsten i hvert sæt alle bidte. Naar brosmen trækkes, skyder maven, fyldt med luft, fremigjennem gabet, saa den flyder op. Linefiskerne kan da, saa langt øiet naar, se brosme paa brosme henover vandfladen. Brosmefiskeriet fortsættes til slutningen af September, efter hvilken tid den gaar tilhavs. Af steinbiten er der i Nordland fiere arter. Den almindelige steinbit, som ogsaa kaldes blaasteinbit, fleksteinbiten og svart- steinbiten, ogsaa kaldt haakjærring-steinbit. Steinbifen eller blaasteinbiten (anarrhiC(1“9 lupus) er en bundfisk, som holder til paa sten og klippebund. Den er ikke i det hele gjenstand for særskilt fiskeri, men faaes ofte paa linerne. Dens skind er stærkt og kan benytteS. Fleksteinbiten (anarrhi(-as p(mfherim1s) faaes ikke sjelden under sommerfisket med liner paa store dybder. Dens flekkede skind garves og kan benyttes til hussko. 1S’vartsfeinbiten, haakjærring-steinbifen. ogsaa kaldt huldresfeinbiten (anarrhi(“as lat(frons) er sjeldnere end de to andre arter, men fiskes ved Andenes. Steinbitens kjed er hvidt og velsmagende, som Petter Dass siger: Den bedre dog bliver i Renen end Sjun, “ Er sagte saa godt som in(lstoppet Kallun I Tarmers indi-iklede Pose1-.