764 NORDLANDS AMT. og tog i pennen, hvorpaa en anden skrev deres navn og til- føiede: «med paaholden pen». Vistnok heder det i geograflske lærebøger fra l85O-60, at oplysningen stod høit i Norge, idet enhver aImuesmand kunde skrive og læse, men det er neppe rigtigt. I tiden før l860 var det vel de fleste, som kunde læse i bog, men haandskrevne breve forstod mange ikke at læse. De, som kunde læse det, som var skrevet, kaldtes «brevsynte». I løbet af det l8de aarhundrede var det vistnok en sjelden undtagelse, at en bonde eller fisker kunde skrive. Det er før omtalt, at i 1724, da posten gik fra Trondhjem til Vardø, var der kun l brev til Namdalen fogderi, og til hele det nordlige Norge var det samlede antal breve 41, de fleste offentlige tjenestebreve. Sandsynligvis har en del styrmænd paa jægterne, som sei- lede til Bergen, og de folk, som var beskjæftigede med handelen i Nordland, lært sig at læse, skrive og regne allerede i det I8(?6 aarhundrede, men den store mængde har neppe kunnet læse. De, hvis skoletid falder mellem l807-l4 har vistnok lært lidet eller intet, og saa er det senere gaaet fremad, saa at om- kring l85O har maaske de fleste mænd kunnet skrive sit navn, men at kvinderne paa landet kunde skrive omkring 1850, var vistnok undtagelse. Lovene om folkeskolen af 26de juni l889 ophæver de ældre love om Skolevæsenet og bestemmer, at loven i sin helhed skal være gjennemført, paa landet inden 5 aar og i byerne inden 3 aar fra 1ste juli 1889. Ved udgangen af 1895 er skolelovens bestemmelser i det væsentligste gjennemført ogsaa i amtets landdistrikter, ialfald hvad angaar den ydre organisation. Amtet, uden Mosjøen og Bodø, var i l895 delt i 565 skole- kredse. I 204 kredse holdtes den hele skole i eget, skolevæsenet tilhørende lokale, leiet lokale var der i 305 kredse, paa Omgang undervistes i 56 kredse. I 364 skolekredse var børnene delt i 2 eller flere særskilt mødende klasser, i tilsammen 872 klasser. Antallet af de under- visningsberettigede børn var 24 347, deraf var 2282 under 8 aar-. Det antal børn i folkeskolen, som ved aarets udgang under- vistes “i faste skoler, var 2l 398, i omgangsskoler 813; af disse børn var l l54 under 8 aar. 665 børn over 8 aar fik undervisning udenfor folkeskolen; 245 børn fik ingen undervisning, tilsammen 2311l børn, l1877 gutter og 11234 piger. Det samlede antal børn i kredse med l2 børn og derover, for hvilke der var bestemt en kortere skoletid end l2 uger-, var 643.
