672 H NORDLANDS Aa1T. var vanskeligt at faa de tomme nistetiner fyldte. Kundgjørelsen om indkaldelse af det overordentlige Storthing i 1820 udgik den 8de juli, og thinget traadte sammen 16de september. I stor- thingsefterretningerne for samme aar heder det: Da repræsen- tanterne for Nordlands og Finmarkens amter ikke mødte ved thingets begyndelse, fattede Storthinget beslutning om, at der for- medelst disse distrikters lange frastand, ikke skulde træffes nogen forføining til disse repræsentanters indkaldelse. De fordele, som vilde vindes ved at trafikere Nordlands kyst, blev 1835 udviklede af bergmester H. C. Strøm i hans «Politiske og økonomiske Betragtninger», under titelen «Søreiser og Dampbaad i Nordland». Han fortæller, at han i aarene 1824- ill ’4 gange har reist til Nordland, og engang helt fra Trond- hjem til Alten i Finmarken, og at han derfor kan berette om vanskelighederne og om, hvor kostbare reiserne var. De betragt- ninger, han anstiller, og hans forslag er ret interessante. Han oplyser, at han i 1827 har talt om anvendelsen af et dampskib i Nordland til matrikuleringskommissionens medlemmer, hvor- iblandt amtmand Blom var. Maaske er det bergmester Strøms skrift i 1835, der foranledigede amtmand Blom til at fremsætte et forslag paa Storthinget i 1836 om en undersøgelse, hvilket for-te til anskaffelsen af et dampskib. Bergmester Strøm fremhæver, at der kan bygges smaa dampskibe, og at kysten langs Nordland er dækket paa en stræk- ning af 5O mil; den er kun aaben ved Foldenfjorden i Nam- dalen og paa Vestfjorden. Selve leden er forholdsvis fri for skjær. Det er, mener han, «maaske over den hele klode intet til dampskibsfart mere skikket farvand af denne udstrækning». De indvendinger, som var fremkomne, var udlæggene dels ved anskaffelsen dels ved farten. saa at man maatte vente «op- findelsen af et andet agens end dampkraften, før anvendelsen af dette vehikel kunde tænkes udførlig i disse egne». Men en saa- dan udsættelse i mulighedens rige var ikke tilraadelig. Han oplyser, at opmaalingsbaaden, der var en god seiler, trods anstrengelse havde brugt to uger fra Trondhjem til Alstahaug Bergmeste1-en mener, at en liden dampbaad, som kunde op- tage 1O--12 passagerer, vilde være aldeles tilstrækkelig, undtagen i enkelte tilfælde. Han vilde have en liden dampbaad uden sær- deles elegance, med 8 hestekræfter og 40 fod lang; kul mente han kunde faaes billig med fragtskibene, som kom til Trondhjem, men han ansaa birkeved for anvendelig. Dampskibet skulde gaa fra Aar-gaard ved Lyngenfjorden i Namdalen, hvor postveien dengang endte; naar landeveien kom i god stand i Overhalden til Sundet i Foldereid, da fra dette sted, som vilde være at fore-
