634 V NORDLANDS AMT. været kjendt, men her er flere felter, (?)l)lá Allabatsfeltet, Valfo- jokij’eltet og Kuokala-feltet. Der er opgjort forslag om en smalsporet jernbane ned til Skjomenfj0rd, en strækning paa 45 km. Men nu, da Ofotbanen er kommet istand, bliver en sidebane, lagt gjennem Abiskodalen til Ofotbanen, billigere. Sjangli gruber i Jukkasjärvi Sogn ligger ved rigsgrændsen. De ligger over trægrændsen, omkring 9OO m. o. h. De opdagedes allerede i 1696 af en fin. Sjangligruberne har været drevet flere gange, for igjen at nedlægges. Først var der drift fra 1697 til 1702. Allerede dengang brugtes krndt som sprængstof. I 1751 brødes der ogsaa nogen malm, som, ligesom den før udbrudte, førtes omkring l5O km. til Vuolasjoki hytte ved Kurravare for at smeltes. I det 19de aarhundrede er her arbeidet dels i 1841-45, delsi l863. Resultatet var daarligt den sidste tid; malmen fragtedes ned til Skjomenfjord i Norge af et belgisk selskab. Ertserne er broget kobbermalm, kobberglands, kobberkis og magnetjernsten. Der kan udvindes malm med 55 p(:-t. kobber, med 15-20 -3O p(“t. og med 5-15 p(“t. (’nna .4llakats ligger kun 3 km. sydvest for Sjangli, om- kring 8O0 m. o. h. En forekomst her har været længe kjendt, men i 1895 opdagedes en hel del nye forekomster. Malmen ligner den fra Sjangli, skjønt kobberglands er forherskende. Straks nord for Sjangli ligger nogle i 1896 opdagede forekomster ved Valj“ojoki. Malmen her ligner ogsaa Sjangli- malmen. Nær disse ligger adskillige forekomster paa Sjangli- tjakko og Rupsukjaure, 3 km. nordvest for Sjangli i Sverige, samt Rupsuk i Norge. De fleste af disse er dog mindre rige. Kuokula ligger omtrent 3Z1 mil vest for Torneträsk hvor Gellivare--Ofotbanen gaar. Malmen er af samme slags som ved Sjangli, men desuden er der Zink og blymalme. Til de ertsforekomster, hvis malm maa fragtes vestover, men ikke med 0fotbanen, hører ÂÝG-9G.Z7PI(]S gruber i Arjepluog Sogn i Piteå lappmark; de ligger lige ved den norske grændse og omkring 1000 m. o. h., flere hundrede meter høiere end birkegrændsen. Det er en ugjæstfri egn; i gamle dage blev soldater og krigsfanger af og til udkommanderet til grubearbeide, og udtrykket «Dra til Nasafjeld» forekomer endnu i Norr- botten istedenfor en anden forbandelse. En mægtig kvartsmasse i gneis og granit er malmens gang- art, og den optræder med en længde af 1200 m. Hist og her i kvartsen sidder YZinkblende, blyglands og magnetkis; desuden forekommer her an“timonglands og det antimonholdige mineral
