624 NORDLANDS AMT. runamalm over Luleå opgaves, især da distancen fra Gellivare til Narvik vilde udgjøre ca. 271 km. mod 205 km. til Luleå-, og den fra Kiruna til Luleå ca. 305 km. mod l72 til Narvik. Det af «The Swedish & Norwegiau Railway Co. Ltd.» paa- begyndte baneanlæg Gellivare-Luleå, der havde kostet over 20 millioner kroner, overtoges af den svenske stat i l889 for 6ïz‘s million kroner og ombyggedes i 1891-94, medens arbei- derne paa den norske side, Zder antagelig havde kostet 1V2 a 2 millioner, overtoges af den norske stat for 1000O .;G eller 180 0O0 kr. Det engelske selskabs tab ansloges i sin tid til ca. 3O millioner kroner, men har antagelig ikke beløbet sig til fuldt Saa meget. Strækningen fra Luleå til Gellivare var, som berørt, blevet nogenlunde trafikabel. Koncession paa banens fortsættelse forbi Jukkasjärvi malmfelt til 0foten var nu for længe siden for- spildt. Saaledes blev Gellivare-Luleåbanen til og dermed den stor- artede malmbrydning i Gellivare Den inden Norges grændser liggende banedel blev, som nævnt, kjøbt ved kontrakt af l2te april 1892 af den norske stat, og for de nævnte 18O 000 kr. fik man den til jernbanen erhver- vede grund med bygninger og andet tilbehør, fremdeles alle ud- førte anlæg og arbeider, nedlagte materia1er samt karter, videre alle bygniuger, opførte til brug for jernbanen med materialer og løsøre af ethvert slags. Det udførte arbeide m. v. blev anslaaet til en værdi af 1480 0O0 kr. Tilsammen skulde saaledes eiendelenes samlede værdi beløbe sig til omtrent 1îZ2 mill. kr. Ved den forandrede plan blev imidlertid værdien af de ind- til 1889 udførte anlægsarbeider væsentlig nedsat. I .189O blev aktiebolaget Gellivare malmfält grundet, og i 1891 overtog dette selskab, der nominelt havde en kapital af 6 millioner kroner, det engelske konsortiums rettigheder ved Gel- livare og Kiruna. Straks efter grundedes selskabet «Luossa-vare & Kirunavare aktiebolag» med en minimumskapital af 2 millioner og en maksimumSkapital af 6 millioner kroner, og i 1892 indløb et andragende til de svenske og norske statsmyndigheder om tilladelse til at bygge en bane fra Luossajärvi til rigsgrændsen og derfra til Narvik. Dette andragende ændredes senere, idet konsortiet Brom besluttede at bygge banen helt til Gellivare for at sætte den i forbindelse med Gellivare-Luleåbaneu, og i l896 indsendtes et fornyet andragende til regjeringerne om tilladelse til at bygge banen i dens fulde udstrækning omtrent efter den rute, der var planlagt af 1(The SWedish & Norwegian Railway Co. Ltd.».
