fi20 NORDLANDS AMT. vare med bly- og solvmalm, Ruotevare med jernmalm, Tarrekaise med jernmalm. For grnberne i Kvikkjokk kan der maaske ogsaa blive en tra11sport mod vest. Nær rigsgrændsen, i Vatnbygden, er der færdselsvei for Sulitelmakobbergruberne, med dampskibe paa sjøeme. Imidlertid har andre veie været paatænkt for RuotWevare. Der kan blive tale om kanalisering fra Kvikkjokk til Jokkmokk. Heller ikke var det umuligt at anlægge en jer11vei fra Kvikk- jokkfeltet ned til Sørfolden. Den plan at bygge en bane til 0foten er vistnok ikke saa gammel som planen om en Gellivarebane, men Ofotbanens historie staar dog i forbindelse med Gellivarebanen, saa de begge bør om- tales sammen i forbindelse med de andre malmforekomster i svensk Lappmarken. Der har længe været tale om virkelige og formodede malm- rigdomme i svensk Lappmarken. Under Vasakongerne foretoges der Ärrdersøgelser for at finde malm, og paa Karl IX’s og dron- ning Kristinas tid gjordes der temmelig store ofre for at finde malm der, først malm af sølv og ædlere metaller. I l635 opdagedes Nasafjel(lets sølvgruber i Arjeploug sogn; noget senere har man smeltet kobbermalm vistnok fra Svappavare. Senere fulgte saa opdagelsen af sølvforekomster i Kvikkjokks høifjeld, og i de første tiaar af det l8de aarhundrede opdagedes de senere saEbe“- --.„. kjendte Gellivare og Kirnnavare jernmalmfelter. Først brød man malm for Statens regning med store Opofrelser i disse øde- n1arker, og for bergværksdriften opmuntredeS nybyggere til at flytte til svensk Lappmarken; af og til blev bønder befalet at flytte di(l. Til bergværkernes fremme anlagdes kirker i Lapp- 1narken; dronning Kristina paabød saaledes i l64O opførelsen af ikke mindre end 4 kirker i Lappmarken. Men det varede ikke længe, før Staten blev træt af disse udlæg. Om der end var 1113]I1“l, blev tab nundgaaelige paa grund af den besværlige og kostbare transport. G-rnberne overlodes da til enkelte personer og selskaber.-Det store vesterbotniske bergværksselskab arbeidede vistnok enkelte tider baade i Nasa og Kvikkjokkgruberne, men blev gang paa gang træt. I løbet af det l8de aarhundrede be- fattede ikke staten sig med grubedrift, men gav privilegier over strækninger, store som smaa fyrstendømmer, som f. eks. da professor ..lI(-l(Ie)“CreutZ i l753 fik en landstrækning paa omkring l50 kvadratmile, eller da major Palmstr:1Ch- i l775 fik friheds- brev paa en anden strækning, som var lO mil i længde og 2 a 21,Z2 mil i bred(le. I 18l7 nedsattes i Sverige en kongelig ko1n1nission for at gjøre rede for denne landsdels forraad paa malm, og i 1818 fik kanalbyggeren P. H(Jll.sWtröm i opdrag at udarbeide planer for
