KOMMUNIKATIONSMIDLER. 6l Y Feltet strækker sig paa begge sider syd og nord for sjøen Luossajaure, saaledes at Kir1mavare, som betyder Rypefjeldet, lig- ger syd for sjøen, Luossavare, som betyder Laksefjeldet, ligger nord for samme. Det er Kirunavare, som indeholder den meste jernmalm. og det er udelukkende idette fjeld, at brydningen af jernmalm nu foregaar. nu-J Ki W ’ lm n i Ï ’ Leopold von Bu(Wh, som reiste i svensk Lappmarken i 1807, nævner de store jernmalmforekomster her og siger, at jern- stenene er saa faste og saa lidet forgjængelige, at de bliver staaende i over-fladen som bjerge af jer11malm. Han nævner Kirunavare med opti1 80O fod mægtig jernmalm og føier saa til: «Alle disse Skatte er dog nu unyttede, og maa være det. Thi en saa lang kjøring overland som mer end10 mil til Torneå- fors med rensdyr og paa smaa finnepulker taaler malmen ikke. At lægge høiovne nærmere 1nalmen, kan man ikke, da der mangler skog. Det er forbeholdt kommende tider at drage for- del af den uhyre mængde jernsten, som naturen har lagt ned i Lappland.» Luossajaures høide over havet er 508 meter, jernbanestatio- nen Kiruna 505 meter. Luossavares top ligger 749 meter over havet og Kirunavares top 729 meter. Kirunavare naar saaledes 249 meter over Luossajaure og Luossavare 229 meter. Disse to fjelde er de høieste i de nærmeste omgivelser, og .dgtgerg iryggene lafg(Ëli-s§e- to fjeIde, at de mægtige jernmalmleier ligger. Paa bunden af sjøen Luossajaure skal der ogsaa være jernmalm, efter hvad magnetnaalen angiver-. Mængden af malmen strækker sig saaledes under sjøbunden, men den synes ikke at hænge sammen med det andet fjeld Luossavare. Feltet bestaar saaledes af Kirunavare og Luossava1-e fjelde samt af nogle nærliggende forekomster som Tuolluvare i Jukkas- järvi sogn. Birkeskogen gaar fra det omgivende myrland et godt stykke opover disse fjeldes skraaninger. Det første fjeld, Kirunavare eller Rypefjeldet, danner, som nævnt, en ryg paa 4 km.s længde, hvis høieste top, Stat-S“raaden, ligger 249 m. over Lnossajaure. Det vides ikke, naar malm her først opdagedes. De første beretninger er fra 1736, da en kongelig kommission besøgte feltet. Det tilhørte da Kengis brug, og dets malm anvendtes af og til som tilsæt-ning ved Junosuando, Tornefors og flere smaa masovne ved Torneå. Kongen negtede i aaret 1825 en ansøg ning fra eieren om tilladelse til med rener at faa kjøre malmen til Nor-ge. Bergarterne omkring feltet er mere og mindre helleflint-
