6O(j NORDLANDS AMT. Endvidere var her blevet 3 landl1andlerier og en privat skydsstation for jernbanens funktionærer. Længere inde ved jernbaneanlægget, nærmere Sverige, var yderligere 2 landhandle- rier med beværtningssteder. Langs jernbanelinjen var opført mere eller mindre provi- soriske barakker af sten, træ eller jord til underbringelse af ar- beiderne. Et knudepunkt for administrationen af det svenske bane- anlæg var Vas.s“1Zjaure ved Torneträ-sk i Sverige, 3 a 4 km. fra rigsgrændsen. Her boede arbeidschefen og lægen, ligesom et af- delingskontor laa her. Foruden barakker var Vassijaure forsynet med postaabneri og sygehus. Hertil kom et betydeligt oplag af proviant og livsfornødenheder til anlæggets forsyning. Til ved- ligeholdelse af oplaget og i Sammenhæng dermed værende til- førsel holdtes en stald paa 42 heste. Telefonledningen Rombaksbotn-Sildvik-Narvik fulgte ky- sten; ved Sildvik gik den høiere op i lien. Ledningen Rombaks- botn-Hundalen--Vassijaure fulgte transportveien indtil Hundalen, hvorfra den videre førtes op til en bergnæse 6l3 m, o. h.; her- fra fulgte den nogenlunde stien over fjeldet forbi Katteratvatn indtil Vassijaure i Sverige. Fra Rombaksbotns kai blev af norske statsbaner bygget en transportvei gjennem Hundalen og Norddalen til rigsgrændsen, hvorpaa den af svenske statsbaner blev bygget videre til Torneträsk. Den norske veis stigning gjorde transporten vanskelig, særlig i slyngningerne i Hundalen. Bredden var blot 2 a 3 m., vei- dækket fast grus. I Norddalen laa den stærkt udsat for sne- og stenskred, der ødelagde mindre stykker. Svenske statsbaner byggede taugbane mellem Rombaksdal- føret og Katterat, med damp som drivkraft, for at lette fragten til Katteratplateauet af materiel og proviant til det svenske anlæg. Paa én dag kunde transporteres “5OO tons fra Rombaksdalføret op til Katterat. Af norske statsbaner blev flere steder bygget mindre taug- baner. Den betydeligste var mellem Rombaksbotn og jernbane- linjen ret syd for samme. Stien over Katterat mellem den store jernbanekurve syd for Hundalen og Katteratvatn var en tid oparbeidet“ saaledes, at den kunde kjøres. Den dannede, indtil den norske transportvei og den svenske taugbane kunde tages i brug, hovedtilførselslinjen mellem Rombaksbotn og det svenske jernbaneanlæg. Paa svensk side gik denne vei videre fra Katteratvatn til Vassijaure, hvor den stødte sammen med transportveien. Ved Vassijaure paa svensk side maatte man først bo i telte
