60O NOHDLANDS AMT. bundene end vare skikkede dertil, hvis end de Fjelde, der af- sondre Fjord fra Fjord, vare bestigelige, saa vilde Omkostningen ved Veianlæg her paa den ene Side være spildt, fordi dets Ved- ligeholdelse formedelst den tynde Befolkning vilde være umulig, og paa den anden være uden Nytte; thi Nordlændingens Hu, som hans Syssel, er forbunden med Søen, og det vilde aldrig falde ham ind, om han havde Evne dertil, at anskaffe sig be- kostelige Kjøre-Redskaber, uden hvilke Land-Transporter ei ere til nogen Nytte eller Lettelse. Hvo der bereiser Nordlandene for Forretningers Skyld, han søger Kysten; thi kun der foregaae alle Forretninger og Omsætninger, og en Landevei, anlagt i Bun- den af Fjordene, vilde saaledes føre ham bort fra hans Bestem- melse. Selv (3ommunications-Veie bør i Nordlandene vist anlæg- ges med megen Forsigtighed, og sparsommeligen, for ei unyttigen at øde den her over Alting vigtige Arbeidskraft. Al Færsel ind- sluttes altsaa her i Begrebet Søfart.» Siden den Tid er der imidlertid til 3lte marts 1907 an- vendt kr. 3833 298.36 til bygning af veie, hvis samlede længde er 1403 km., foruden andre veie, hvortil ikke statstilskud er bevilget JeI’I1bfiI1e1’. I Nordlands amt er der tre jernbaner, der alle maa betegnes som malmbaner, idet deres anlæg skyldes bergværker. Ofotbanen eller banen Narvik-Rigsgræn(lsen, 41.9 km. lang, fører væsentlig jernmalm fra Kirunavare i Jukkasjärvi i svensk Lappmarken til havnen ved Narvik i Ankenes herred i Salten. I Fauske herred i Salten ligger Sulitelmabanen, 13.1 km. lang, der fører Sulitelma Værks malm, svovlkis og kobberholdig svovlkis, fra Hellarmoen ved den vestre ende af Langvatn til Sjønstaa, den østre ende af Øvrevatn. Den sydligste bane er Dcmderlandsbanen, 23.5 km. lang, i Mo i RVanen, bestemt til at føre jernmalm fra gruberne til de store anlæg ved Storforshei og fra disse til fjordbunden ved Guldsmedviken. 0f0tba1le1l eller, som den officielt kaldes, Namik-havn-Rigs g-rændsen, skylder de mægtige jernmalmforekomsteri svensk Lapp- marken sin tilblivelse, Særlig er det de umaadelige mængder af magnetjernsten, som optræder i Kirunavare, som har givet an- ledning til bygning af en kraftig bane gjennem disse tyndt be- folkede egne. Af banen ligger i Norge -l1.9 km., medens fjeldet Kiruna- vare, som banen fortrinsvis skylder sin tilværelse, ligger l74 km. fra Narvikhavn, saa at den største del af banen ligger i svensk Lappmarken. Paa togtabellerne regnes banen fra Narvik st(1ti(m til Kiruna stafion for 168 km. lang.
