Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/60

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


F1s1(EmEB. 51 I Lofoten skjelnes mellem Øst- og Vestlofoten, idet man regner til Vestlofoten strækningen vestenfor Gimsøstrømmen. Hovedfisket falder nogle aar for Henni11gsvær og Stamsund, andre for Hopen og Moskenesværene. Fiskerne har i det hele ulyst til at ro vestenfor Urebjerget, da havet her er mere aabent. De indelukkede farvande som Østnesfjorden og Raftsundet øver en særegen tiltrækningskraft,- thi her er udroren kort, og naar fisket slaar til i Østnesfjorden, bliver det i regelen betydeligt. I de senere aar har fisket været daarligt i Østlofoten. Skjønt fisket ved Lofoten er aarvist, vekslér fisken i mængde og fedhed. Man mente ialfald før, at naar flsken er begyndt at blive fed, bliver den det følgende aar federe, men hvis fedmen et aar begynder at aftage, aftager den ogsaa det følgende aar. Man antog før 7 aar med tiltagende og 7 aar med aftagende fedme efter amtmand Blom. Selv om denne theori er fremkommet paa grundlag om de 7 fede og 7 magre aar, som det fortælles om fra Ægypten i bibelhistorien, saa synes det efter tallene at være saa, at der fra aar til andet ikke er voldsomme sprang i leverholdigheden i mod- satte retninger-; leverholdigheden tager til i nogle aar paa rad og tager af i nogle aar paa rad. Agnforbruget spiller en væsentlig rolle ved linebruget. Til agn anvendes fersk sild og lodde, samt til daglinebruget saltet skjæl. Priserne paa ferskt agn holder sig ofte høie; for lodde kan saaledes betales op til 2O kr. pr. kasse paa ca. 70 liter, og der kan være baade, hvis agnregning løber op til 14O kr. pr. mand. Den samlede agnudgift ansattes i 1905 til 69O O00 kr. eller gjen- nemsnitlig omkring 6O kr. pr. line1‘isker. Saltet sild er ogsaa anvendt og ofte blæksprut. 1 hl. blæksprut har som agn samme værdi som 2 bl. sild. Ag-ntilførselen har udviklet sig. Indtil 1883 var sild næsten det eneste ferske agn i Lofoten, og lodde brugtes ikke. I l883 var der stor agnmangel; samtidig indtraf der et rigt loddeindsig for Senjen, og der gjordes et forsøg med lodde som agn. Trods den store agnmangel var det dengang vanskeligt at faa solgt lodde, men snart fik man stor fangst paa lodde, og senere er lodde brugt som agn ogsaa i Lofoten. Sild og lodde har faaet stor betydning for agntraflken og for skreifisket. I 1868 anskaffedes den første agndamper. I begyndelsen af 9O-aarene var der omtrent 30 smaadampskibe beskjæftigede med at bringe fersk sild eller lodde til Lofotfisket. I marts maaned alene fiskes i regelen mere end i de andre maaneder tilsammen, men i nogle aar falder hovedfisket noget senere, hvis det er daarligt veir i marts.