ð70 NORI)LANDS AMT. hvor der førte en bro over, og der var en vild elv dybt under dem. De havde før gaaet en smal sti, nu kom de til en vid slette med en god, bred alfarvei. Her var det sommer med de vakreste l)lomster. De gik mod en høi aas langt borte. Da de kom did, delte veien sig i en smal sti, som førte opover aasen, og en bred vei gik omkring de11. Den døde spurgte Omtveit- n1anden, hvilken vei han vilde, de skulde gaa. («Aa, det er vel bedst, vi holder os til den brede veien, den anden ser brat ud.» «Den brede vei fører til helvede,» sagde den døde, C“:vil du være med mig, maa du gaa den anden.» Veien var glat og slem, saa Omtveitmanden havde vanske- ligt for at holde sig paa benene. Da de kom op, var der en slette med et vakkert slot; der hørtes musik og sang, og der var fuldt af glade folk. Følgesvenden gav Omtveitmanden at drikke af en forgyldt skaal; noget saa godt havde han aldrig drukket før-. «Hvor længe mener du, du har været her?1ɔ sagde den døde. «En liden stund,» var svaret. «Du har været her i hundrede aar,» sagde den døde. «Hvert hundrede aar drikker vi af glædens skaal.» Kort efter kom den døde igjen med skaalen, og de drak. 0mtveitmanden mente paany, han havde været der en liden stund„ men den døde sagde, han havde været der hundrede aar til. Det varede ikke længe, saa kom den døde igjen med skaalen og sagde: «Nu har du været her i 3OO aar; hjemme er alle døde for længe siden. og i tunet er vokset op en gammel mosgroet ek; vil du komme til os, saa maa du først tilbage, og jeg skal følge dig. Nu er det atter julekvæld,» sagde den døde, «men naar du kommer hjem, saa skal du ikke bede om andet end en god seng, læg dig i den og bed andægtig Fader- vor, før du sovner.1“ Da han kom hjem, var det ingen, som kjendte ham, og en mosgroet ek st-Od i tunet. Gamle folk havde nok hørt et sagn om en mand paa gaarden, som blev borte paa en julekvæld. «Ja, det er mig det,)-1 sagde manden. De bød ham mad og drikke, men han bad om en seng. Den fik han, og han lagde sig straks og bad Fadervor. . Senere gik de ind for at se, om han sov, og da var der i sengen en liden haug med muld. Langt fyldigere forekommer dette eventyr i den danske folke- tradition; det danner her en hel theologi i billeder af de hin- sidige ting. .Y. Kamp fortæller i &Danske Folkeeventyr»: l)er var en gammel bonde, som lige før jul havde kjøbt brændevin til jul, og paa veien hjem smagte han en gang imel- lem paa indholdet i dunken, saa han blev lidt lystig Det var maaneSkin, og han gik over kirkegaarden; her fik han øie paa
