48 Non1)r.ANns AMT. Den gode fangst, der opnaaes paa smaagarn, har bevirket overgang fra line- til garndrift. Flere linebrugere anskaffer sig ogsaa smaagarn under fisketiden. Brugen af synkenot til fangst af skrei under Lofotfisket er fremdeles forbudt i alle opsynsdistrikter, undtagen Raftsun- dets, i henhold til vedtægt. Antal baade og deres udrustning inden “opsynsdistriktet i opsynstiden. Deraf udrustede med Antal e e ni - Med Rau Hm une bude’ gru-n. l1ne. snøre. V r(dåsrdgg3-. Og snart 1905 5 328 1 727 3 01l l08 233 249 l90-l 4 364 994 2 841 119 l 274 l36 l903 4 l91 ] 355 2 436 ll2 155 l33 1902 5 37ð 1 939 2 897 337 l l4ð 57 l90l 4 O93 I 844 l 870 l31 l 208 40 1900 5 O92 2 642 2 006 ll6 297 3l 1899 ð 602 2 O94 2 964 14O l90 2l4 l898 B 797 1924 4 372 2I1 53 W 237 l897 7 325 ] 499 4 945 291 66 524 l896 7 734 l 146 5 606 349 l05 528 189ð 7 693 I 28Ö 5 -132 467 231 278 Det vil sees af tabellen pag. 46, at antal af fisk, fordelt paa fiskerne, er meget mindre i Lofoten i aarene 1896 til l905 end tidligere. Udbyttet pr. mand har tidligere været større, i aarene 1871--188O endog over 1000 fisk gjennemsnitlig pr. mand aarlig. De mindre gode Lofotfiskerier begynder med 1896 og har varet siden. 1897 danner en undtagelse med et udbytte af 25.8 millioner skrei. Gjennemsnitsudbyttet for de efter-følgende 9 aar er lidt over 13V2 million skrei aarlig. Den væsentligste aarsag til denne nedgang er, at skreien i denne aarr“ække er „J)1evet borte fra Østlofoten og kun var tilstede i mængde paa fiskehavet ved nogle faa af de vestligste vær i Lofoten. For tiaaret l88l-1890 er det gjennemsnitlige udbytte 25.6 millioner skrei aarlig mod l3V2 million siden 1897. Om end prisen i høi grad har bødet paa den mindre fangst for fiskernes vedkom- mende, saa er dog et stort udbytte unddraget en række andre nærings(lrive11de. Saaledes er forretninger i flskeriindustrien i fiskevær østenfor Stamsund enten ophørt af mangel paa raapro- dukter, eller de drives i liden maalestok, mest med hentede pro- dukter. Som fiskevær er flere af Østlofotens vær gaaet saa stærkt tilbage, at vedligehold af værenes rorboder ikke be- taler sig. .
