EvENTYB. 553 Den første version af eventyret om mannehausen eller om den døde som julegjæst er stærkt gjennemsat med fremmede sagntræk og motiver fra andre fortællingskredse. Hovedmotivet er julegjæsten; dette motiv falder ind i en stor sa-mmenhæng, som skal udredes siden Men først skal omtales de træk, som ikke tilhører hovedmotivet. Det første af disse fremmede drag er hovedskallens ufor- staaelige latter ved tre leiligheder; først da hans vært hinder en birketrevl om sin fillede sko, dernæst i kirken under præstens præken og ende1ig, da værten om julekvælden sætter tjærekors over alle døre. Disse træk stammer fra et viden udbredt mythisk sagn, som i tidens løb hos de forskjellige folkefærd har knyttet sig til en række oversandselige væsener, fra den jødiske aandefyrste Asch- medai til kelternes djævlefødte troldmand Merlin og de norsk- islandske sagns marmæle. Motivets historie er i en anden for- bindelse udviklet i sine større drag i Finmarkens amts beskrivelse (bind II, særlig pag. 62l-32). Fælles for alle versioner af sagntrækket er for det første troen paa, at et overnaturligt væsen, en aand, en l1avmand, en afdød, er i besiddelse af en indsigt, som langt overgaar den menneskelige, og lader ham se ting, som er dulgt for menneskene-S børn; fælles er endvidere det over- naturlige Væsens latter over menneskets indskrænkede kor1synt- hed, og overalt gjentager denne latter sig tre gange paa rad; selve fortællingen om, hvorfor han ler, stemmer for de fleste ver- sioner temmelig nær overens. At dette sagndrag hører hjemme i «marmennilsagnene» og ikke i eventyret om «julegjæsten» kan ikke være tvil underkastet. Det andet fremmede motiv i eventyret om mannehause11 er episoden om (‘fanden i kirken». Fanden i kirken. Sagnet om fanden i kirken er vidt ud- bredt baade i tid ogi rum, baade i Norge og i mange andre lande Her er først en anden beretning fra Nordland meddelt her forkortet efter O. .Vi(-ola-issen: Under alteret i mange kirker er der et aflukke, hvori der ligger altersager, gamle lysestager, falmede messehagler og ubruge- lige ting sammen med gjenstande, som nyttes ved gudstjenesten. Nordlændinger ved, at i samme aflukke, «stolen under alteret», havde BeelZebub sin plads, naar han havde arbeide i kirken. Hver søndag skrev han op navnene paa dem, som sov i kirken. En prækensøndag Var mange folk samlet i en nord1andskirke. Det var en sommerdag og varmt veir. Folk havde lang kirke- vei, var staaet tidlig op, havde roet eller gaaet i flere timer, og istolene i den kvalme kirke kom søvnen over dem, især da prækenen var lang og kjedelig. Nogle stirrede paa præsten, til
