Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/563

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


EvENTYB. 553 Den første version af eventyret om mannehausen eller om den døde som julegjæst er stærkt gjennemsat med fremmede sagntræk og motiver fra andre fortællingskredse. Hovedmotivet er julegjæsten; dette motiv falder ind i en stor sa-mmenhæng, som skal udredes siden Men først skal omtales de træk, som ikke tilhører hovedmotivet. Det første af disse fremmede drag er hovedskallens ufor- staaelige latter ved tre leiligheder; først da hans vært hinder en birketrevl om sin fillede sko, dernæst i kirken under præstens præken og ende1ig, da værten om julekvælden sætter tjærekors over alle døre. Disse træk stammer fra et viden udbredt mythisk sagn, som i tidens løb hos de forskjellige folkefærd har knyttet sig til en række oversandselige væsener, fra den jødiske aandefyrste Asch- medai til kelternes djævlefødte troldmand Merlin og de norsk- islandske sagns marmæle. Motivets historie er i en anden for- bindelse udviklet i sine større drag i Finmarkens amts beskrivelse (bind II, særlig pag. 62l-32). Fælles for alle versioner af sagntrækket er for det første troen paa, at et overnaturligt væsen, en aand, en l1avmand, en afdød, er i besiddelse af en indsigt, som langt overgaar den menneskelige, og lader ham se ting, som er dulgt for menneskene-S børn; fælles er endvidere det over- naturlige Væsens latter over menneskets indskrænkede kor1synt- hed, og overalt gjentager denne latter sig tre gange paa rad; selve fortællingen om, hvorfor han ler, stemmer for de fleste ver- sioner temmelig nær overens. At dette sagndrag hører hjemme i «marmennilsagnene» og ikke i eventyret om «julegjæsten» kan ikke være tvil underkastet. Det andet fremmede motiv i eventyret om mannehause11 er episoden om (‘fanden i kirken». Fanden i kirken. Sagnet om fanden i kirken er vidt ud- bredt baade i tid ogi rum, baade i Norge og i mange andre lande Her er først en anden beretning fra Nordland meddelt her forkortet efter O. .Vi(-ola-issen: Under alteret i mange kirker er der et aflukke, hvori der ligger altersager, gamle lysestager, falmede messehagler og ubruge- lige ting sammen med gjenstande, som nyttes ved gudstjenesten. Nordlændinger ved, at i samme aflukke, «stolen under alteret», havde BeelZebub sin plads, naar han havde arbeide i kirken. Hver søndag skrev han op navnene paa dem, som sov i kirken. En prækensøndag Var mange folk samlet i en nord1andskirke. Det var en sommerdag og varmt veir. Folk havde lang kirke- vei, var staaet tidlig op, havde roet eller gaaet i flere timer, og istolene i den kvalme kirke kom søvnen over dem, især da prækenen var lang og kjedelig. Nogle stirrede paa præsten, til