?‘)ö4 N()RDLANDS AMT. øienlaagene lukkede sig, og hovedet sank ned paa brystet, andre lagde hovedet paa stolkanten og snorkede; en strævede mod længe, en anden faldt snart i søvnens arme. En gammel mand med ærefrygt for gudsordet holdt sig dog vaagen, for han vidste, hvor det bar hen, naar de sov der, hvor de skulde va=age. Han saa ogsaa mere end andre og vidste, hvem der sad under alter- foden, og hvad han tog sig for. Han saa Tykje med to horn i panden, klør paa hænderne og hestehoven paa fødderne; han skrev op paa et kalveskind navnene paa dem, som sov i kirken. Skindet fyldtes med navne, og der blev t-rangt paa kalveskindet. Da tog Tykje i skindets ene kant med tænderne, i den anden med klørne og tøiede- og trak. Men saa gla-p tandtaget, og bag- hovedet slog mod altervæggen med stort skrald, saa alter og kirke og tag rystede; de søvnige kirkegjæster skvat op af søvnen. Da græd den onde bitre taarer; thi hans «stræv var omsonst». Han har ingen magt over den, som vaagner, før kirketjenesten er endt. I « Lidt om Sandeherred før i Tiden» af S. Sørensen, fortælles: En mand, der var «synen», saa en søndag i kirken den onde sidde i en af stolene; han havde store horn i panden og stygge, svære tænder, klør paa fingrene og en lang hale efter sig. Han sad med et stort skindbrev, og paa det skrev han op navnene paa dem, som lo; de tilhørte ham. Manden tænkte ved sig selv, at det skulde han vel berge sig for. Det var mange navne, der kom paa listen, og tilsidst blev det saa fuldt, at det var knapt for rum. Den onde bed da i den ene kant af brevet og gav sig til at trække og tøie af al magt for at faa større plads; men med ét brast skindet, saa han slog nakken i væggen, og da gren han saa stygt, at bonden maatte le; men da kom hans navn ogsaa paa listen. I Fyllings «Folkesagn» berettes om præsten Rikkard i Volden i det l5de aarhundrede: Hans prædikener var ikke videre gode. Engang skulde han fra prædikestolen forklare, hvorledes Gud ud- deler sin naade til sine troende; dette er ligesom naar en gjet staar og parler oppe paa en stor sten, og hendes parler triller hid og did, sagde han. Naar Rikkard uddelte Herrens naade- gaver fra alteret til sine sognebørn, pleiede han at sige: «Lige- som naar en høne forsamler sine unger for at give dem die, saaledes forsamIer jeg nu eder, kjip, kjip, kjip,» osv. At nogen sov i kirken, kunde Rikkard ikke fordrage. Naar nogen gjorde det, kastede han sin hue til den sovende, som maatte bringe den tilbage igjen til præsten. Engang begyndte en voksen gut at le høit i kirken; præsten spurgte, hvorfor han lo; gutten vilde nødig sige det, men tilsidst maatte han ud med det. Han saa i kirke-n, hvorledes Gamle-Erik sad og skrev op navnene paa
