536 NORDI.ANDS Amt Den konge kasted kappen af Og aal)eubared sig; Men dronningen skreg hi1nmelhøit Og danner i sit skrig. Visen om Karoline Mathilde er kjendt ogsaa i Danmark; den er et temmelig ungt produkt, øiensynlig fremkaldt af det stærke indtryk, som grev Struensees fald og dronning Karo1ine Mathildes forhold til ham havde gjort paa samtiden. Men som det ogsaa fremgaar af visen selv, kan den ikke være original; den taler om munke som skriftefædre, og en af hovedpersonerne er en mystisk person, Marskalk. I virkeligheden er visen en slet oversættelse eller bearbeidelse af en ældre engelsk folkevise, «Queen Eleanors confession». Fortællingen er alene tillempet paa Karoline Mathilde. Visens virkelige heltinde er den for sin skjønhed bekjendte og rige Eleonore af Akvitanien, født omkring 1l22, først dronning af Frankrige, senere af England. Hun var en af sin samtids bedste partier og ægtede i 1137 Ludvig VII af Frankrige. Men efterat være skilt fra ham i ll52, blev hun gift igjen samme aar med Henrik af Plantagenet, som i 1154 blev konge i England; hun døde l204. Ligesom hun over hele Europa var berømt for sin skjønhed, var hun be1-ygtet for sit letfærdige liv. Samtidens gjøglere og spillemænd sang baade om skjønheden og letfærdig- he(len; de havde lært hende at kjende paa nært hold under hendes deltagelse i korstoget ll47-48. Der er endnu bevaret et lidet tysk spillemands1-im om hende, digtet kort efter 1154, nedtegnet i et haandskrift fra det l3de aarhundrede. Det findes i de saakaldte «Carmina Burana», som er en samling af vagabonddigtning eller digte af farende svende. Det lyder saa: Waere din Werlt alliu min von dem mere unZ an dem Rin, des Wolt ih mih Ii31’be11. daZ diu kuenigin von Engellant luege an minen ur1nen. .Wiire die Welt alle 111eî11 von dem Meer bis an den Rhein, Se Wollt i(-h entl1ehren: Dass die KÖnigin von l‘)ngelland Liig in n1einen A1’I1]P1l.’l Den engelske vise, hvorefter den danske og nordlandske er hearbeidet, foreligger i mange forminger. Dronning Eleanor var syg og var bange f0r, at hun skulde dø; hun sendte bud efter to franske munke for at tale med dem Kongen tog med sig gi-er Marshall; han selv og denne skulde gaa til dronningen udklædt som munke. Kongen svor ved sit
