ö30 1 NORDLANDS AMT. den paa det af marmælen betegnede sted, og fisken bed, saa baaden snart blev fyldt. Her trak manden senere ofte sin baad fuld; hans naboer, der ikke kjendte fiskepladsen, som fik navnet «Stabburet», roede langt ud paa de fjerne fiskeklakker uden at faa noget. Et tredje sagn fra Nordland lader marmælen vise sin tak- nemmelighed ved at raabe til den, som har givet ham en kofte: CRo iland, ro iland, Du mand, som kofta gav. Det buld1-er i sjø ()g bælg’ i hat-.» Ogsaa i Danmark og Sverige er sagnet kjendt, i Danmark særlig i Jylland, hvor det synes at være gammelt; ældst er det i Norge og dets bilande, og det ser ud til, at sagnet oprindelig hører hjemme hos det vestnorske folk. I et sagn fra Sønder-Nissum er det fiskerskibe, som er ude, og en havfrue heder om et par hoser, og styrmanden gav hende et par. En dag efter kom hun til ham og sagde: cOg hør du. mand, som hosen band, drag til land! Det regner i nør, det tor-duer i tør, det fælder grønne skove i Norges- E11 gammel 1“egIe. I O. Ni(Yola1issens «Sagn og Eventyr fra Nordland» er der en regle om et trold, som forsøgte at maal- binde en mand. Lykkedes det at maalbinde manden, hørte han troldet til. «Jeg gik igjennem gaarden din i nat,» sagde troldet. «Det laa vel saa veien fram,» sagde manden. «1lKonen din hun kom i barselseng,» sagde troldet. ««Det lakked saa tiden til,:1) sagde manden.
Hun fik tvillinger,» sagde troldet. Det øger verden,:-X sagde manden.
1Den ene døde,»Þ sagde troldet. «Det sparer brød,» sagde manden. «Den andre døde ogsaa,1) sagde troldet. «Saa sørger ingen anden,» sagde manden. «Konen din døde ogsaa,» sagde troldet. (1 Mage snart isteden igjen,» sagde manden. -(Jeg maatte have vidst dig paa havet,» sagde troldet. «Baad indunder mig„» sagde manden. «Hul i baaden,» sagde troldet. 1(Prop i hullet,» sagde manden.
