SAGN. 529 var der ikke nogen leilighed til at slippe bort, saa han var ikke fængslet. En dag kom lensmanden og bad ham være med paa fiskeri. Manden sagde, det var det samme, hvad han tog sig for, og blev med. Der var seksten baade ilag, og det var godt veir. Paa fiskek1akken bed fisken godt, og manden trak op en marmæl, men ingen anden end han selv saa den. Han tog sin kofte af sig, tullede den om marmælen og kastede den saa ud i sjøen. Kameraterne spurgte, om han var gal, som kastede koften ud. Han sagde, han snart ikke trængte til nogen kofte, og han kunde gjøre med den, som han vilde. En stund efter kom marmælen op og raabte: «Hør mig, du mand, som koften gav, tag af !» (ro iland). Manden sagde da, at det var bedst at ro iland. Men lens- manden spurgte, om han var rigtig i hovedet, som vilde ro iland nu, da fisken bed godt og veiret var vakkert og stille. Om en stund kom atter marmælen op og raabte: «Hør mig, du mand. som koften gav, tag af, tag af!» «Nei, nu skulde de ro iland,» sagde manden, men kamera- terne vilde ikke, for de havde ikke hørt det, som marmælen sagde. Tredje gang kom marmælen op og raabte: «Hør mig, du mand, som koften gav, tag a-f, tag af, tag afIɔɔ Straks trak han op sner-et og begyndte at ro, og det øvrige baadmandskab maatte føie ham, da han ellers kunde finde paa at gjøre noget af hvert De andre femten baade blev liggende paa fiskeklakkerne. Snart røg det op med et forfærdeligt uveir, og kun med nød og neppe kom lensmanden iland; til de andre baade er senere ikke hørt noget, for ingen, som var borte fra land, kundebjerge sig. Den dødsdømte blev benaadet til tak for, at han havde frelst lensmanden Paa Hjellsand i Øksnes boede en mand, der fiskede paa Breigrunden, og han trak en marmæl op paa angelen. Manden gav ham sin kofte og tog ham med sig iland, hvor han satte ham i sin fiSkeskjaa Om natten og den næste dag blev der et forfærdeligt veir; alligevel vilde marmælen ud til det sted, hvor han var bleven fisket. Skjønt det var storm, lagde manden ivei, og naboerne troede, at manden, som reiste paa“sjøen i sligt veir, var gal. Ude paa Hjellsandviken sagde marmælen: «l)et larmer i fjeld, det l)run1ler i l1av, Signe den mand, som koften gav.) Et stykke ud paa viken slog marmælen op en skraldende latter,. og fiskeren spurgte, hvorfor han lo. Han svarede: «Fordi ingen kjender den prægtige fiskepla-ds, som vi nu farer over.» Han sagde da medene, og da de kom til det sted, hvor mar- mælen var fisket, sprang han ud. Paa tilbageveien fiskede ma11- 34 - Nordlands amt II.
