Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/528

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


518 NORDLANDS Am“. han ikke traf land, saa begyndte han at frygte for, at han sty- -rede til havs. Saa hørte han et fælt skrig, som han troede var draugen, men saa fik han se, at det var 3 skarver, som sad paa en rækvedstok. Han var snart forbi dem og seilede længe videre næsten halvsovende. Men saa skurede omsider baaden mod stranden, solen brød gjennem skodden, og der laa et deiligt land med grønne bakker og berg og med ager og eng-. «Nu er jeg berget, dette er Utrøst,» sagde Isak. En smal sti førte gjennem en bygager op til en grøn jordgamme, og paa toppen af gammen beitede en hvid gjet med forgyldte horn. Udenfor sad en blaa- klædt mand med stort, langt skjæg, og han sagde: «Velkommen til Utrøst, Isak.» Kallen sagde, at han kunde faa hus, men det var slemt, at sønnerne hans ikke taalte kristenmandslugt, og saa spurgte han, om han ikke havde mødt dem. Isak svarede, at han ikke havde mødt andet end 3 skarver paa en rækvedstok. «Ja, det var sønnerne mine,» sagde kallen. Inde i stuen var bordet dækket med de prægtigste retter, og Isak aad og drak, men tallerkenen blev aldrig tom og glasset var lige fuldt. Om en stund kom sønnerne, og de var blide og godlyndte, og de blev vel forligte; de blev enige om, at Isak skulde gjøre etpar sjøvær med dem. De seilede som ravgale, men om en stund lagde veiret sig, og da de begyndte at fiske, var der saa fuldt af fisk, at de ikke kunde faa jernstenen i bunden. De andre flskede baaden fuld, men hver gang Isak fik en fisk til ripen, slap den igjen. Da han kom tilbage, gav kallen ham etpar angler, og næste gang trak Isak saa fort som de andre, saa han fik 3 hje1der med fisk. Da han reiste hjem, gav kallen ham en ny otring med me1 og klaverdug og andre nyttige ting, og bad ham komme igjen til jægteudsætningen, saa kunde han blive med til Bergen til 2den stevne og sælge fisken sin. Isak spurgte, hvad kurs han skulde holde til Utrøst. «Bent efter skarven, naar den flyver til havs, saa holder du ret kurs,» sagde kallen. Isak satte fra og da var der intet mere at se til Utrøst. Isak mødte til jægteudsætningen, og jægten var saa stor, at naar styrmanden stod i forstavnen, saa maatte der staa en mand midt i fartøiet, som raabte styrmandens raab til rorskarlen. Isak tog sin fisk af l1jeldene, og naar han tog fisken bort, kom der ny fisk istede11, saa de blev lige fulde. I Bergen kjøbte han en ny jægt med ladni11g, og da han reiste, bad kallen ham ikke glemme dem, som levede igjen efter naboen hans, som var blev-en. Isak havde lykken med sig senere, og hver julekvæld lyste det ud af jægten hans, og de hørte fele og latter, og der var dans i jægtevængen.