ovERNATUBI.1GE vÆSENEH OG ovERTBo. 443 Utboren eller utburden betegner dels efterbyrden, i hvilken man saa et tvillingvæsen til det fødte barn, dels er det det i dølgsmaal fødte harn, som er udsat, kastet bort eller gravet ned (se Nordre Bergenhus amts beskrivelse, bind I, pag. 656). “ Der var paa Petter Dass’s tid i 1687 en meget bekjendt utbor paa Skaalvold, som er omtalt i hans «Nordlands Trompet», og om hvilken der er vidtløftige beretninger. Utboren paa Skaalvold holdt oftest til nær en haandkværn og gjorde slig larm og snakkede, saa gaardene folk ikke fik ro. Præsten og siden amtmanden blev hentet og talte med utboren, men den var lige voldsom og skravlede altimellem ordet «NiIle- mor», «Nillemor». Utboren fortalte til præsten Arne Hartvigssøn, at en tjenestepige Nille var hans moder, og denne havde dræbt ham og begravet ham i en ur og senere kastet benene i havet. Lofotfiskerne fra Salten og Helgeland, som reiste hjem fra fisket, kom i mængde til Skaalvold for at høre utboren., PræSterne truede sine sognebørn med ban, hvis de reiste indom Skaalvold. Men utboren holdt gaarden i skræk, til Nille blev henrettet for barnemord. Den holdt ogsaa paa en tid senere med at anklage andre folk for baruemord. Nille blev henrettet den 16de december 1687, og der er en beretning om tildragelserne paa Skaalvol(l af præsten Arne Hart- vigssøn, som var præst paa Steigen i 68 aar, nemlig fra 1676 til 1744, da han døde 90 aar gammel. Saa er der en beretning af provsten J. ei Møini(“hen af 8de december 1687. De, som dømte Nille til døden, var sorenskriver Chr12s-ten Jenssøn Hveding med lagretten, og dommen blev stadfæstet aflag- mand Hans de Fine, lagmand i Steigen fra 1686 til 1689, da han omkom ved branden i theatret i Amalienborg slot. Amtmanden, der lod dommen eksekvere, var Christian Kruse Der er en skrivelse af 7de april 1688 fra statholder Ulrik Fredrik Gyldenløve, hvorefter kongen fordrer af sorenskriver og lagmand en udførlig beretning om, hvad fundament de har havt til denne afsagte dom, idet Nille er paagreben uden videre bevis- ligheder eller oplysning i sagen og henrettet kun efter egen be- kjendelse. Det endte med, at amtmanden ved reskr. af 31te marts 1688 fik denne tilrettevisning: «Iligemaade haver Statholderen Amtmanden at tilkjendegive, at Kongen ingenlunde er tilfreds med, at han imod Provstens gjorte ProteStation og Vicestatholderens Forbud har ladet Exeku- tion ske, førend han det allerunderdanigst havde tilkjendegivet, og Kongens Villie derom fornummet; med alvorlig Befaling her- efter i saadanne dubieuse Tilfælde med Exekutionen at inde-
