436 NoR1)1.AN1)s Aa1T. man ro ham did, hvor man trak ham; det gjør man ikke for- gjæves, man faar god fiskelykke efter. Kommer der en knude paa forsynen eller paa snoren mel- lem loddet og angelen, da er det marmælen, som har knyttet knuden. Da skal man med de rette ord spytte paa knuden og drage den vel sammen og saa kaste snøret ud. Naar snøret saa trækkes op, er knuden løst af marmælen. Marmælen er sagaer-nes marmennil, og marmælen i Nordland eier samme spaadomsevne som paa landnamstiden. I Landnáma (2den del, kapitel 5) heder det: Grim roede fisket om høsten med sine trælle, og gutten Thorer laa i stavnen, og der var en selbælg over ham, og den var snøret til i halsen. Grim drog en marmennil, og da han kom op, spurgte Grim: «Hvad spaar du os om det, som er laget for os, eller hvor skal vi slaa os ned paa Island?» Marmenillen svarede: «For eder behøver jeg ikke at spaa, men for gutten i selbælgen; han skal slaa sig ned og tage land der, hvor Skálm, mærren eders, lægger sig under kløven.» Flere ord fik de ikke af l1am. Siden om vinteren blev Grim og alle hans folk, und- tagen gutten, som var paa land. I den saakaldte Hauksbók, et haandskrift, som er istand- bragt og for en stor del nedskrevet af den mægtige lagmand og ridder Hauk Erlendssøn, som døde i syttiaarsalde1-en 1334, findes ogsaa en afskrift af Landnáma, hvor fortællingen om marmenillen staar i kap. 56; i denne version heder det, at da Grim havde draget op en «margmelli», bad han havmanden spaa sig, hvor langt liv de vilde faa, (:ellers slipper du ikke hjem». «Jeg har ikke noget at sige andre end gutten i selbælgen; du ligger død, før vaaren kommer, men søn din skal tage land og bosætte sig der, hvor Skálm, mærren din, lægger sig under kløven.» Siden om vinteren døde Grim. Toretroll. Næsten over hele landet fortælles der om toretroll. De er ikke større end børn og gaar nøgne, men de viser sig aldrig før umiddelbart foran et tordenveir. Da søger de hen til folk, som arbeider i det frie, tømmerhuggere eller øikeleitere eller sæterjenter, og beder om lov til at gjemme sig i knivsliren, un- der stakken eller om at faa krybe ned i en lomme. Faar de lov til det, bliver vedkommende menneske uvægerlig dræbt af tordenen, for det er netop disse smaa toretroll, tordenen slaar efter. I de fleste tilfælde er folk saa kloge, at de ikke slipper dem til. Og saa kryber de ind under en rod eller lignende, og et øieblik efter slaar lynet ned der. Toretrollet kaldes i Lister i Mandals amt evetrollet. Naar lynet slaar ned, er evetrollet nær folk. Lynet vil slaa det ihjel, forat det ikke skal skade nogen. Dette trold ser ud som et
