oVEmvATUm.1cE WEsENER os OVERTRO. 433 over, naar den styrter sig ud, og den tager med sig bagskotten, som den selv bruger, medens folket i baaden omkommer. Paa græsbevokset mark kan draugen ikke komme, og der er man sikker for den. Men i fjæren mellem tang og tare, helst hvor der er store stene, holder den gjerne til om aftenen. Er aarerne i en baad om morgenen endevendte, saaledes at de ligger med b1adene forover og haandtagene agterover, saa er en af baadens mandskab sjøfeig, eller han skal omkomm.e paa sjøen. Det er draugen, som vender aarerne. En fisker, for hvem aarerne var vendt, lagde sig en aften under baaden i baadnøstet, væbnet med sit fiskesaks.- Ved midnatstid kom en skikkelse uden hoved, men med skindklæder og hvide uldvotter op af sjøen og slæbte sig igjennem fjæren og ind i nøstet; Den kravlede op i den baad; som fiskeren laa under. Først satte draugen sig paa fremtoften, vendte aarerne og raabte paa sit draugemaal: «Hu te té ta mæ, det høver mæ ikke her.» Saa satte den sig paa bagrumstoften, sagde de samme ord og vendte ogsaa aarerne der. Tilsidst satte den sig paa toften i agterrummet, hvor høveds- manden pleier at sidde og sagde: «Nu høver det mig.» «Ja, nu høver det mig og,» sagde fiskeren og stak til draugen med sit fiskesaks, men han stak til med skaftet. Saa skal man gjøre det, thi stikker man med bladet, gaar stikket i en selv. Draugen raabte da: «Stik og drag er bondens lag,» men fiskeren svarede: «Stik og lade staa gjør bonden og.» Han lod kniven blive sid- dende i draugen. Morgenen efter var der en knokkel af et men- neskeben paa odden af fiskesakset, men siden fik han være i fred for draugen. I denne draugeverden gaar det saa underlig til, at støder man med knivbladet mod draugen, saa rammer man sig selv, men støder man med skaftet, rammes draugen. Denne forestilling har Holberg kjendt, naar det heder i Peder Paars: Nie1s Corporal i Fior paa en Gjenganger skjød, Men Kuglen kom igjen og gav ham selv et Stød. Steder man to gange til et overnaturligt væsen, saa kvikner det til ved det andet stød, eller det rammer en selv. Det er en i sagnverdenen ofte optrædende forestilling, at et slag, sted og skud mod et overnaturligt væsen ikke skal gjen- tages. Man skal slaa eller støde én gaug, men ikke mer. I en islandsk saga har en mand ved navn Svein stukket et spøgelse, men- dette siger k1m: «Drag ud og sted engang til.» «Behold det du har,» svarer Svein og saa forsvinder spøgelset. «Stik engang til,» raabte en stemme fra jorden til den trylle- kyndige Thorleiv, som har stukket nedover med sin lange kniv 28 - Nordlands amt II.
