“ FINNER 0G BENAv1.. 415 hel nation, nemlig den danske, lægge om sin hovednæringsvei fra kornavl til fædrift. Renavl er en forfærdelig ødsel bedrift. Et rensdyr alene behøver i Finmarken 20 til 3O hektarer land, synes det, og saa længe finnerne fører kvinder og børn med sig om vinteren, vil det gaa haardt ud over skogen. Ingen fin kan leve uden brændsel. Han kan ikke brænde talg af renen, som eski- moen gjør det af sælen. Det er nu blevet saa, at man energisk sørger for finnebør- nenes undervisning baade i Norge og i Sverige, og de vil da efterhaanden, baade børnene og kvinderne, faa mere smag paa et nogenlunde civiliseret liv og med tiden finde det behageligere i storm og snekave at sidde iet varmt hus med ovn fremfor ved stokilden i et skrøbeligt telt, selv om der idette høst og vinter daglig koges ferskt rensdyrkjød i store gryder. Det gaar mere og mere i den retning, at finnerne ikke selv eier renerne, men at de vogter ren for andre. Kapitalen har udstrakt sit herredømme ogsaa til dem. Renbeiter kan uden skade udnyttes paa den maade, at haardføre mænd bliver vogtere og flytter med renen, medens kvinder og børn bliver fastboende. Da vil de gamle privilegier til renavl, som nu tilkommer finnerne, falde bort, og maaske ligger her løsningen af vanskelighederne.
.
Ove1-naturlige væsener og overtro. Nordland har fra urgammel tid været befolket af nordmænd, og det kan da ikke undre, at der her gjenfindes næsten alle de overnaturlige væsener og de overtroiske forestillinger, som er kjendt fra andre dele af landet. Vi møder her jutulen og gygren, hit(folket (de usynlige), huldren, nøkken, draugeu, h-av“fruen-, marmelen og flere, men beretningerne om dem har taget form under ind- flydelse af landets natur og ved stedfæstningen. Særlig hyppige er i Nordland de huldrelande, som ligger ude i havet, og draugen er -her ikke almindelige gjenfærd, men de druknedes gjenfærd, og de er hyppigere her end sydligere i landet. De overnatur1ige væsener er her som altid dannet i menne- skets billede eller i dyrs billede eller i en forbindelse af menneske- skikkelse og dyreskikkelse. Der er en række overnaturlige væsener, som er et speilbillede af mennesket, og som lever som vi; iNord- land seiler de endog med jægter og driver handel med Bergen og staar mennesket saa 11ær, at deres kvinder ikke er utilbøieli0Pe til at indgaa ægteskab med mænd af vor art. D
