360 NoBD1.AN1)S Anm. Af Huder og Skind hel behændig bered, Befarvet med Barken af Olderens Ved, Det er det, man hos dem bekommer. Prisen paa en simle var dengang 1 daler og paa en okse- ren 2: Den høieste Skat de l)eflitte sig paa, Er liens-l)yr og deres Af-fodning at faa; En Simle den koster en Dalen-; Man kalder den Simle, som hun er af Slag, Men Oxen (ei ringeste Skillings Aftag) W Man dobbelt saa dyre betaler. Der er en beretning om norske finner (Kildeskriftfondets samling no. 231). Forfatteren har været missionær paa Helgeland og har skrevet efter von Westens død i 1727. Da denne beret- ning særskilt angaar Helgeland, hidsættes noget af det, som han fortæller: Fjeldfinnerne levede meget af skytteri og fiskeri i vandene. For en Snes aar eller mere siden, heder det, det vil vel sige omkring l700, var bøSser sjeldne blandt dem, og de brugte da kun buer, med hvilke de kunde skyde hartad paa et haar, men nu, ca. 173O, bruges ei mere buer, men overalt bøsser. Finnernes baade blev tidligere fæstede med stærke sener. Disse baade var efter beretningen ganske smaa, saa de bar ikke mere end 2 mennesker og lidt tøi. De var ganske flade neden- under og uden kjøl. Baadene var bygget saadan, at kun en kunde ro i dem; rorsrummet var næsten midt i; de var bredere bagtil, men gik smal fremover med stævn; disse baade er meget lette at ro. De huggede sig tynde deler af furutræ, omtrent en finger tykke, og af dem byggede de sine baade; før, heder det, brugte de at fæste delerne i baaden med stærke sener, men nu bruger de overalt jernsøm. Man sammenligne her sagaens beretning om finner, som byggede to senebundne baade for Sigurd Slembe. Fjeldfinnerne i Helgeland byggede smaa forraadshuse («bure») paa 4 pæ1e, endel saa smaa, at de behøvede kun én stolpe under dem; nogle fæstede istedenfor pæle hjernerne paa grenene af 3 a 4 træer, som stod tæt i hinanden. Som stige brugte de en stok med hugne trin; den gjemte finnerne i skogen paa et sikkert sted. Sædvanlig havde hver familie et saadant bur staaende paa de steder, hvor de pleiede at opholde sig om foraaret, naar de kom fra Sverige ind paa de norske grændser. I Helgeland melkede finnerne om sommeren sine ren 2 gange om dagen, morgen og aften, men om vinteren kun en gang. Simlen melkede ikke mere end et faar. Smer lagede de paa denne maade: Naar melken havde staaet en stund og var blevet tyk, tog de det fedeste og tykkeste af og lagde det i vommen af et rensdyr; saa slog og rørte de i det med en kjæp saalænge,
