354“ NORDLANDS A1HT. Finnerne i Skjerstad adskilte sig i 1848 ikke i klædedragt -eller næringsveie fra præstegjeldets øvrige befolkning. De talte alle norsk, hvilket sprog mange af dem brugte hjemme. 20 fjeldfinner, der udgjorde 6 familier, havde sat sig ned i præstegjeldet“i de sidste 2O aar til forskjellige tider. De fleste af disse nærede sig ved at forfærdige træfang, skindfelder og andet deslige, dog maaske fornemmelig ved tiggeri; de boede i gammer og gik i finnernes sædvanlige dragt. Fra Saltdalen omtales i l724 2 slags finner: Bygdefinner og fjeldfinner. Bygdejinnerne, hvilke de andre finner kaldte fattige finner, thi de havde mistet sine rensdyr, laa blandt bønderne op gjen- nem Saltdalselven, saa langt som menigheden strakte sig. En stor del af dem opholdt sig i sognet; dog vankede de med sine bopæIe fra et sted til et andet, dels forat deres faa rensdyr kunde beite“, dels for at nære sig ved fiskeri og skytteri. De havde intet agerbrug eller vist brug, men fattigdommen havde tvunget dem til at flytte ned til bygden, hvor de søgte at nære sig af sjøen og sin bøsse, og hvis det ikke slog til, betlede de. Men naar de igjen fik lykke til ren, flyttede de tilfjelds, og fulgte den maade, som alle fjeldfinner bruger: om sommeren var de paa den norske eller vestre side af Kjølen, hvor de havde federe græsgange, og om vinteren paa den svenske side i gran- skogene. Men naar uveir hindrede dem, blev de hele vinteren paa“vor fjeldside i Lønsdalen, som er en dagsreise fra Saltdalen. Ejeld.fl)meme paa dette sted var atter 2 slags, østfinner og sørfinner. Østfinnerne kaldtes saa, fordi de laa paa den østre side af Saltdalens elv; deres omraade var fra Saltdalens elv ved Løvset gaard og tversover fjeldet til Vatnefjord. Disse var egentlig under svensk jurisdiktion og betalte der dels skat in specie; til os svarede de, saa mange som kom ned i vor mark nær under fjel- det, kun en liden kjendelse, skjønt de sad paa vort land og nærede sig der med sine dyr den længste tid af aaret, fra vaa- ren i marts til november maaned, hvorefter de fór til Sverige -og blev der en kort tid mellem Nyst-ad og Arjeplog. Straks om vaaren kom de igjen sædvanlig en Snes familier, hvoraf endel, men dog faa, søgte kirke og sakramente hos os, imedens de sad os saa nær; men undertiden kom de saa stærke, at de udbredte sig i vore marker lige til Folden. Sørfinnerne kaldtes de, som om sommeren søgte længere hen i syd, men dog blev paa de norske fjelde. Disse passerede derfor for norske finner og skattede til Danmark, skjønt fogdeme kun havde vidst af faa eller kun faaet nogle faa i sit mandtal; disse finner var af missionen befu11dne at være henved 50
