Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/350

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


34O “ NORDLANDS AMT. . U paa reiser har faaet et indblik i disse forhold, som de særlig har artet sig i de senere aar, da sildefisket har slaaet aldeles feil, er det ikke uden med pinlige følelser, man bagefter kommer til at tænke paa dem, og det er ikke til at undres over, naar der hos disse folk spores saa lidet af livsfriskhed og livsmod. Kommer der saa til den elendige levemaade, med deraf følgende kardialgi og anæmi, langvarig diegivning, saa er der jo momenter nok til at forklare det ligefrem usle udseende, der præger en flerhed af kvinderne. Man kan næsten forbauses over, at en saadan sygelig bleg tingest kan være moder til de store, staute sønner, hun ofte har. De militære autoriteter, der har havt med udskrivningen til de nordlandske korpser at gjøre, har ogsaa gjentagende udtalt sin beundring for de nordlandske rekruter. Det er sjelden, at en rekrut maa kasseres som undermaalsmand eller for almindelig legemssvaghed. Ligedan skriver distriktslægen i Gildeskaal i 1899: Under Lofotfisket, som varer fra midten af januar til be- gyndelsen af mai, er størstedelen af den mandlige befolkning borte. “I denne tid suger den tilbageværende del af befolkningen, gamle mænd, kvinder og børn, paa labben og lever for det meste af melspiser, «syrsuppe», Salt fisk og Salt sild, hvis den haves, poteter og kaffe; melk findes i almindelighed nemlig ikke paa denne tid, da de fleste kreaturer heroppe kalver sent udover vaaren. Som følge deraf lider befolkningen i høi grad af fordøielsessygdomme. Vanskeligheden ved at skaffe mel til brød og grød hari naar ofte tidligere ført til anvendelsen af barkebrødet. Der an- vendes til dette helst almebark, og det siges, at almetræerne blev udryddet mange steder i den første halvdel af det l9de aar- hundrede, fordi barkcn anvendtes til brød. Det barkebrød, som nu er kje11dt, er udelukkende laget af furubark. For vel en menneskealder siden, da nattefrost saa ofte tilintetgjorde kornavlingen, brugtes barkebrød ikke saa lidet, hvor der var furuskog, saaledes i Herringbygden i Vefsen og især i Røssvasbygden. Paa forsommeren søgte folk op til Varnvatn, hvor der var anledning til at flække furubark. Naar barkebrød er tilsat med det halve af rugmel eller godt bygmel, saa er det bedre at spise end brød af frossen byg eller havre, heder det. Brugen af barkebrød forsvandt vel med den tiltagende dyrk- ning af poteter. Som nødhjælp for korn har man i Nordland brugt finknuste fiskeben og rogn, malet halm og bladene af flere syrearter baade til almindeligt brød og fladbrød. Iblandet mos eller islandsk lav, paa norsk ogsaa kaldet brand-