BEFo1.kN1No. 331 “fisk, hvis ikke uveir er til hinder; kjed spises om høsten i sla-gte- tiden, og ellers oftest søn- og he1ligdage; spegemad forekommer sjelden, hyppigere Stegt amerikansk flesk; foruden poteter bruges ikke saa lidet kaalrabi, næper og gulerødder. Selv om fiskerierne er gode, lever størsteparten dog fra «haanden til munden » og dertil ofte paa kredit. Levemaaden er dog bedre end før. Fisk nydes mest, tilberedt paa forskjellig vis; poteter er der næsten i hvert hus. Melkeforsyningen er dog Zutilstrækkelig. I kjøkkenet er komfyr med bagerovn. Alligevel Wkjøbes brød for det meste hos handelsmændene; grovbrød bruges lidet, derimod ofte slikkerier. Under fiskerierne sælges betydelige kvanta nydelsesmidler; kaffe nydes til overmaal. I kaffehusene serveres ogsaa brus og mineralvande. Kostholdet i Nordland for 200 aar siden er omtalt af Petter Dass paa mange steder i hans «Nordlands Trompet», og han angiver ogsaa, hvilke fiske han anser for velsmagende og ikke, taler om brødbagning og de retter, man lagede. Hans vers er sikkerlig den bedste kilde til oplysning om det gamle kosthold i Nordlaud. Fisk har vistnok dengang spillet om mulig en endnu vig- tigere rolle i husholdningen i Nordland end nu, og det heder: Nei! Fisken i Vandet, det er vores Bred, Og mister vi hannem, da lider vi Ned, Og jammerlig nedes at sukke. Det er da særlig skreien, han priser som fødemiddel og som byttemiddel for rug. Silden, som brugtes i husholdningen, eller som ikke udski- bes, kaldes bondegods. Den var et vigtigt fødemiddel og er det -endnu, skjønt tilgangen paa sild, som berert, ikke har været rigelig i en række aar. De, som boede oppe i dalene tiltuskede sig sild, og den har efter beskrivelsen ofte været utilstrækkelig Saltet, saa den var rak eller sur, men dog høit skattet, og-blød som den var, kunde -den klines paa brød. Saaledes skriver Petter Dass : Lundstøen og Holen er Helgelands Ros, Ofoden i Salten optegnes derhos, De trende navnkundigste Steden For alle Sild-Fjorder i Nordland kundbar’; Der fi11des vel 1lere, dog ikke Saa rar’, Hvis Rygte sig ringer’ udbreder. Saa kommer Fjeldbyggen af inderste Fjord, Tiltusker Sig Silden for Næver og Bord, Og Var-e mod Vare udsætter. Det lugtende Gods er behagelig mest, Den sureste Tønde hun smager dem bedst, Slig Mave bekvemmer slig’ Retter.
