BEFo1.kN1NG. 327 har til «sul». Kan man faa sild, bliver sild og poteter dagens kost. Med Salt fisk er man ikke forsynet til stadighed. Fersk fisk er til sine tider en vigtig del af kosten; men der kan gaa lang tid, uden at der kommer fersk fisk i huset. Kjød og flesk faar den almindelige * mand sjelden. Amerikansk flesk og margarin kjøbes, saa langt pengene rækker, og forbruget er steget, siden meieri kom igang; men brugen af sirup har ogsaa tiltaget, saa den vistnok for en stor del maa erstatte det tab, husholdningen lider ved Salg af melken. Næsten alle seg sælges. I Alstahaug har oprettelsen af meierier bevirket en bedre og rensligere behandling af melken. Levemaaden er dog trods øget forbrug af flesk og margarin blevet magrere, siden næsten al melk afhændes. Kostholdet i Vej’sen har forandret sig siden 1850 til 186O. Før brugte de om vinteren til frokost kl. 8 om morgenen sild og syresuppe. Syresuppe er en velling af grynme1 og vand, til hvilken der sættes syre (stærkt surnet melk). Til middag brug- tes paa den tid helst kolde levninger fra de andre maal, da mandfolkene midt paa dagen var ude i mark og skog. Kl. -L spistes gi-ed dels med sur og dels med sed melk. Til kvelds fisk, ofte saltet, og poteter. Om sommeren spistes til frokost file, det vil sige melkebunke med remme paa og dertil fladbred. Til middag var det sild og poteter undtagen om søndagene, da der gjerne spistes kjød. Til silden brugtes syresuppe. Til non spistes fisk eller saltet kjed med flesk, tildels med melkesuppe. til kvelds altid gred. Nu spises som regel smerrebred og kaffe til frokost, altid sild og poteter til middag, hvis de kan faa sild; dertil syre- suppe; til nons bruges saltet fisk, kjed eller flesk, og til kvelds grød og melk. I Vefsen er levemaaden i det hele god. Hvor der er meierier i nærheden, spares for meget paa melken. Der kjebes margarin, og mest mulig melk sendes til meierierne. Til gjengjæld er der et urimelig stort kaffeforbrug. Folk kan tylle i sig utrolige kvantiteter af kaffe. De sædvanlige maaltider i HaWelddalen er: til frukost eller morrosmad file (tykmelk med fløde paa) og fladbred, til middag fisk eller sild eller kjed med poteter, til non er det blodklub eller klepmelk (bollemelk) eller syrsuppe med fladbrød, ost og mosbrem, til kvelds gred. Fladbrød er almindelig benyttet i Hatfjelddalen; det er bagi af byg. Lefse og gomme er høitidskost. Sild og poteter er almindelig kost. Ørret, fersk og saltet, spiller en ikke uvigtig rolle i husholdningen. De indvandrede fra Østlandet raker erreten, saaledes i Susen-
