HANDEL os S1(1BSFAHT. 255 Varerne, som jægterne førte med til Bergen, var tørfisk, tran, rogn, sild, rav og rækling, smør, ost, talg, multebær, fjær, skind af kalve, gjeter og faar-, samt af ren, ræv og oter. Va- rerne, som de hentede hjem, var korn og mel, hamp og taug- værk, brændevin, manufaktur- og kolonialvarer m. m. I tidsrummet,1807-:18„14 led de nordlandske jægteeiere og deres befragtere ofte store tab paa grund af krigen med Eng- land. Der Ba da stadig engelske gk1:jgsskihe... og passede paa jægterne, som skulde til eller fra Bergen, og mangen en nordlandsjægt blev dengang taget og med mandskab og 1ast g anH,’H§io1?“inaffdskauîét maatte tilbringe baade aar og dag i prisonen, medens folket omkring i bygderne, hvor de tagne jægter hørte hjemme, led nød. Naar jægterne, som ikke havde noget norsk krigsskib til at konvoiere sig - den dansk-norske orlogsflaade var tilintetgjort - skulde over Stadhavet maatte almindeligvis en mørk, stormfuld nat benyttes til seiladsen. Var det rigtig stærk, rummelig vind, klarede jægten sig bra, naar den blev forfulgt. Blæste det bidevind eller var vind- stille, blev den snart tiendens sikre bytte. Af Vesteraalens jæg- ter blev en fra Bø og en fra Sortland taget i ufredsaarene. For hele Nordlands amt var der omkring 1855 ialt 212 jægter, hvoraf vel de fleste har“gaaet i fragtfart mellem Bergen og Nordland. Jægtens besætning var dengang 8-10 mand. Fragtfarten ansaaes lønnende for rederne, men skadelig for di- sti-iktet i almindelighed, idet et par tusen mennesker i den yngre aldre maatte kunne finde en mere heldbringende virksomhed i sit hjem end at reise paa fragtfart den bedste tid af aaret. Den hyre, de fik (i det høieste 10 spd.), stod heller ikke i rime- ligt forhold til anden arbeidsløn inden amtet. Lønnen for styr- manden var dengang 3O spd. Ligesom mandskabet holdt han sig selv kosten. Nordlændingens bergensreiser havde sine gode sider, idet han paa dem fik anledning til at blive kjendt udenfor hjembyg- den og til at se lidt af livet og trafiken i en større by. Det begyndte at gaa nedover med jægtebrugene, da jægterne fik rivaler i dampskibene, som i den sidste fjerdedel af det 19de aarhundrede næsten fortrængte de gamle fartøier. I 1865 ankom til Bergen 373 fartøier, hvoraf 286 henregnes til «stevnen» eller henføres til de nordlige egne fra Vadsø til og med Nam(1alen. I 1867 kom til første nordlandske stevne, der regnedes fra l3de mai til 19de juni, l25 fartøier, som kunde henregnes til 1stevnen». Til anden nordlandske «stevne» kom 149 fartøier, som kunde henregnes til «ste“vnen».
