I-lANI)EL os SKIBSFART. 245 og Lofotens ytterside. Senere paa sommeren og udover høsten drager kassehandlerne did, hvor sildefisket slaar til. Enkelte kasse- handlere optræder om høsten og vinteren som skræppehandlere. De, som handler med klæder og skotøi, er mest fra Romsdal, Overhalden og Snaasen. Ikke faa kassehandlere er fra Trondhjem. Ogsaa faste handlende i Tromsø og Bodø indfinder sig til Lofot- fisket og handelsstevnerne. D Kassehandelen omfatter de fleste slags varer, som befolk- ningen i disse distrikter kjøber; færdige klæder og skotøi, for en stor del fra Romsdalen, Overhalden og Snaasen, tøier og andre manufakturvarer, isenkram- og kortevarer, sølv- og guld- sager, ure, bøger, bagværk, sukkertøi, sydfrugter, ko1onialvarer, kaffe, sukker, tobak, petroleum, mel, gryn etc. forhandles af kasse- handlere saavel paa stevnerne som under fiskerierne. Disse varer forhandles under fiskerierne ofte fra baad. Enkelte udsalgsboder er udstyrede som en almindelig butik. Hvor der, som f. eks. paa Stokmarknes, oppebæres leie af mange hundrede handlende, bliver leieindtægten ikke ubetydelig. Prutning finder sted; hyppig baade forlanges og opnaaes høiere priser, end der svarer til varens virkelige værdi. I det overveiende flertal af tilfælde erhverves intet handels- brev, idet kassehandleren helst vil spare de dermed forbundne udgifter. Beslægtet med kassehandelen er den handel, som navnlig i Kabelvaag drives af enkelte tilreisende handelsmænd. Baadhandel forekommer saagodtsom kun under fiskerierne, saaledes i stor udstrækning i Svolvær under Lofotfisket. Den er beslægtet med den egentlige kassehandel. Naar kassehandleren af væ1-eier negtes at «komme paa land», leier han en baad og handler fra denne. Paa den anden side gaar den over i den med hjemmel af lov af 26de mai 1866 § 10 drevne landhandel fra fiskekjøbende fartøier. Baadhandelen eller handel fra baad omfatter mest kolonial- varer. De fleste baadhandlere tilhører stiftets egen befolkning, medens de egentlige kassehandlere kommer andetsteds fra. Skræppekarerne vandrer rundt med sit varelager paa ryggen; ikke faa forhandler sine varer udelukkende paa denne maade. En gi-uppe af skræppekarerne er de saakaldte urjøder, som dels er virkelige jøder, dels folk fra Sverige, fra Kristiania og Trondhjem. Alene paa Henningsvær var i vinteren l896-97 l9 urjøder. Tidligere erhvervede enkelte af dem handelSbrev; de allerfleste handler uden handelsberettigelse. Almindeligt er det, at skræppekarerne hjemsøger gaardene paa den tid, da den mandlige befolkning er fraværende paa fiske, Og hos den hjemmeværende kvindelige befolkning finder de ofte
