Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/213

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HANDEL os SKlBSFART. 203 Allerede paa Haakon den gamles tid havde der været tyske vintersiddere i Bergen, dog kun faa. Hansaforbundet, die Hansa, er ikke stiftet ved en bestemt politisk akt. Sædvanlig regner man et i 1241 sluttet forbund mellem Hamburg og Lübeck som grundlaget for forbundet. Paa Sverres tid var tyskerne afhængige af kongens forgodt- befindende; han kunde vise dem bort fra landet, naar han lystede. Endnu et halvt aarhundrede senere indtager den norske styrelse det samme uafhængige standpunkt ligeoverfor tyskerne. I mellemtiden var den første grundvold til hanseforbundet lagt. Det var i 1247 kommet til brud mellem kong Haakon og Lübeck i anledning af nogle kapredc norske skibe i Øresund, og Lübeck sendte gesandter til kong Haakon og lagde fredsbestemmelserne i hans hænder. Resultatet var en handelstraktat, som 125O blev afsluttet mellem Norge og Lübeck. Grundlaget for denne var fuld gjensidighed. Nordmændene skulde nyde de samme friheder i Lübeck som lübeckerne i Norge. Endnu havde tyskerne ikke opnaaet særrettigheder. Nogen særlig uvenlig stemning mod tyskerne synes ikke Haakon Haakonssen og Magnus Lagabøter at have næret. Begge disse konger fulgte den gjældende handelspolitik i Europa. De vilde gjerne ophjælpe de fremmedes handel, naar det kun ikke skede paa deres egne undersaatters bekostning. Under Haakon Haakonssen, hans søn Magnus Lagabøter og under dennes sønner Erik Magnussen og Haakon V Magnussen søgte regjeringen at ophjælpe næringslivet, som talrige retter- heder og forordninger viser. Paa Magnus Lagabøter-s tid (1263-128O) blev der en norsk handelspo1itik, hvis maal var at samle al handel i byerne, at lade hver by faa sit bestemte opland og at gjøre Bergen til rigets fornemste handelsstad. Kongerne søgte her at fremme en udvikling, som allerede var begyndt. Man indskrænkede antallet af dem, der var berettigede til at drive handel, idet der kræ- vedes en vis formue for at faa tilladelse til at være kjøb- mand. ’ A I det -frihedsbrev, som Erik Magnussen (1280-1299) gav tyskerne i 1294, heder det, at de dog ikkemaa reise til de nordlige landsdele ovenfor Bergen, med mindre dette af særegen guust indremmes. Forbudet blev gjentaget 1306 og 1348. Samtidig med at man segte at samle udlændingernes handel i Bergen, fik Bergens kjøbmænd udvidede privilegier. De andre byer havde sit afgrændsede opland.- Bergens borgere ansaa det for en særlig forret for sig at drive handel paa skatlandene. Almindelig antages, at det var under Erik Magnussen, at tyskernes Overmagt i Norge begyndte, og krigen mellem Norge