HANDEL 0G SKIBSFART. 20I at han iVaagan indrettede tilholdssted for fiskere, saa at fattig- folk kunde finde livnæring og hjælp; dette vil vel sige, at han byg- gede rorboder der; ligeledes lod han bygge en kirke i Vaagan og fik en præst ansat der, og gav gods til kirkens vedlige- holdelse. Dette har vel været paa den tid, da Sigurd var paa korstog, omkring aaret 1110. I midten af det 12te aarhundrede synes Bergen at have vokset op til at være en forholdsvis folkerig by, med livlig handel, især med England, men ogsaa med andre lande. Ogsaa Nidaros har tidlig taget del i Lofotfisket. Erke- hiskopen og mange præster i Nidaros havde blandt andet store indtægter fra Lofoten og Nordland i det hele, hvilke væsentlig betaltes i fisk; derved blev de nødvendig drevne til at være fiskehandlere. At Nidaros’s deltagelse i Lofotfisket allerede tidlig ikke var ringe, sees af en fortælling i Sverres saga fra 1177, hvor Sverre ved Rauðabjørg, i Stadsbygden, mødte 5O handels- fartøier, som var kommet fra Lofoten, og som skulde til Nidaros eller bygderne deromkring. Det heder: «Men kongen vilde ikke binde an med dem; thi de var allesammen kjøbmænd, som var kommet fra Vaagan. Men kong Sverre vilde aldrig gjøre nogen handelsmand mén.» Englænderne fik i det 13de aarhundrede farlige konkurrenter i hanseaterne, men langt ind i det 13de aarhundrede drev vist- nok englændeme den meste handel paa Norge. Hansestæderne var endnu i sin første vorden. Baade englænderne og tyskerne kjgþte tørfisk. Englænderne bragte nyttige ting til landet: hvede, -“honnHg; mel og klæde; men tyskerne indførte ikke andet end vin i slig mængde, at drukkenskaben tog overhaand i byerne. Kongerne søgte at hiudre dem i at drive handel paa landet. I Sverres saga fortælles, at der om vaaren (1186) var kommet en mængde skibe til Bergen «næsten fra alle lande». Tyskeme havde mest bragt vin, saa meget, at den ikke var dyrere end øl. Det kom engang til et blodigt slagsmaal i en skjænkestue, som tyskerne holdt, mellem tyskerne og Sverres mænd, saa Sverre selv tilslut maatte skride ind. Kort tid efter holdt han en tale, hvori han blandt andet siger: cVi vil takke de englændere, som er kommet hid med hvede og honning, mel .eller klæde. Ligeledes vil vi takke dem, som har indført lærred, lin, voks eller kjedler .... Men tyskerne derimod, som er kommet hid i stor mængde og med mange skibe i den hensigt at udføre herfra smør og skrei, hvorved landet lider stort tab, medens de derimod istedet indfører vin .... disse tyskere er jeg lidet taknemmelig for deres færd, og hvis de vil beholde liv og gods, faar de se til at komme bort herfra jo før jo hel1er; deres ærinde har været os og vort rige til lidet gavn.»
