BERGVÆRKSDRIFT 0G STENBRYDNING. I65 Nikkelholdig magnetkis er fundet ved Raanelvens udløb i 0fotfjorden. Balsgmberne ved Børsvatn er før omtalte. t I Skjomen iAnkenes ligger paa norsk side nogle forekomster ved Volj’ojokk og Ruopsuok, nær de svenske Sjangeli kobber- gruber. - I Smorten, Jorendal og Madnmderen i Gimsø er der drevet paa jernmalm. Ved VatnJffoV-den er nogle ældre kobbergruber. I Flakstad i Klokk(n-uren i Sørdalen ved Andopen forekommer jernmalm, som holder noget titan. Svovlkis forekommer ved Horsei(let. I Hadsel forekommer jernmalm ved Kaldjord og i Lonk- jZiord og ved Sommers-el. Ved ‘Selvaag nær Hovden i Bø forekommer titanholdig mag2 netjernsten. Ved Hjelsand paa Skogsø forekommer jernmalm op- blandet med magnetkis. Ste1Ib1’yd11i11gɔ I ældre tid er i Nordland brudt veksten kværnsten og brynesten. Veksten forekommer i Vefsen, i Hem- nes og i Mo. Schnitler anfører, som før nævnt, at vekst-en fra Helgeland er benyttet iVor Frue kirke i Trondhjem. Ved Bjørnaali i Vefsen brydes nu veksten til Trondhjems domkirke. Kværnsten, der solgtes, har tidligere været brudt i Brønnø ved et par gaarde, og ligesaa er kværnsten i gammel tid brudt ved Setsaa i Saltdalen. Brynesten tilhugges i Beieren, og tidligere har der været hugget brynesten flere steder. Tagskifer brydes paa et par steder i Fauske heri-ed. - Grafit optræder paa flere steder og er gjenstand for udvin- ding paa .]ennestad i Sortland. Forekomsten af kul med ildfast ler paa Andøen er tidligere- omtalt under afsnittet om amtets geologi. Mai-mor-. Paa mange steder i Nordland forekommer der marmor af forskjel1ig.beskaffenhed og i. store mængder. De fleste af disse nordlandske marmorforekomster er beskrevne af pro- fessor J. Vegt i hans bog «Norsk Marmor» l897. Paa adskillige steder er der fra omkring aaret 1880 aabnet drift til udvinding af marmor, uden at produktionen har naaet en størrelse, der staar i forhold til forekomsternes udstrækning og mægtighed. For tiden, i l906, drives kun de store marmor- forekomster i Fauske, ikke langt fra Skjerstadfjorden i Salten. Aarsagerne til, at denne marmorindustri endnu ikke har taget opsving, er vel den store konkurrance i denne bedrift, enkelte uheldige egenskaber ved endel af den marmor, som er )
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/175
Utseende