BERGV1ERKSDRIFT OG STENBRYDNING. 158 Den ældste grube, Mons Petter grube, i hvilken ma1men nu er afbygget, toges i drift i 1887, og i de første aar var dette den eneste grube, som var i drift. En hel del af bygningerne opførtes paa Furu1und, der ligger ret under Mons Petter grube i en afstand af 2O0 m. fra denne. I aarenes- løb blev efterhvert flere anvisninger tagne i drift og nye fundne: G-iken, Ny-Sulitelma, Tornérhjelms grube, Ko(-hs grube, Kong Os(-ars grube samt den Furulund nærmest liggende Charlotte grube. Alle disse gruber ligger rundt omkring Langvatn og i forskjellig afstand fra dette; Mons Petter saaledes 20O m. fra vandet, Charlotte 400 m., Giken 90O m., Ny-Sulitebna 2 5O0 m., Kong ()scar 10000 m.,- Tornérhjelm 55OO m., samt iKoch.s grube 30O m. fra Lagnvatn. Af disse gruber ligger Mons Petter, Char- lotte, Giken og Ny-Sulitelma paa den nordre, de øvrige paa den søndre side af Langvatn. Om Sulite1mas Værks ertsforekomster vil findes yderligere oplysninger under herredsbeskrivelsen. Fra Sjønstaa ved Øvrevatn til Hellarmoen ved- Langvatn er bygget en jernbane. Siden begyndelsen af 1887 er der bygget nogle hundrede huse og bygninger til kontor, maga-sin, dampkjøkken, sygehus, mekanisk værksted, snedkerværkste(l, skeidehuse, vaskeri og hytte m. m., og udvide1ser foregaar fremdeles. En i 1899 af værkets direktør, E. Knudsen, udført beregning over det malmforraad, som da var færdigt til at udtages naar- somhelst, gav omkring 87O 000 tons; hertil kommer beregnet maln1- kvantum over de paabegyndte stoller, stort omkring 31000OO tons; hermed er ikke taget hensyn til alle forekomsterne. Tons malm. Der er udtaget til 3V12 19OO ........ 278505 Malm forberedt til afbygning slZ12 1899 .... ca. 870 0OO Desuden beregnet malmkvantum over grundstollerne ca. 31000O0 Disse tal viser, at Sulitelma har alle betingelser for at blive et blomstrende bergværk i længere tid, og med høie kobberpriser bliver det et ganske usædvanlig lønnende rigt værk. I 1906 steg produktionen til 100000 tons ma1m. Det eneste anlæg for hyttedrift i Nordland er hytten ved Sulitelma kobberværk. Her udbragtes først kobber i 1894, og siden har hytten gaaet. Ved hytten ved Fagerli er røSteovne, smelteovne, water- jackets og anlæg for manchésproces (kobberbessemering). Hytten er bleven ombygget med nye ovne efter den af vær- kets (lirektør E. Knudsen opfundne proces. Den nye ovn, beregnet til 12 tons charge, blev færdig i 1905. Ved smeltning i den nye ovn blev driftsudgifterne mindre.
