FISKERIER. I23Z sommeren i Vestfjorden omstreifende «musse», er havsildens- afkom, er i høieste grad sandsynligt Sommersildens fedme og udmærkede kvalitet beror paa den omstændighed, at den, som man siger, «har, istedetfor rogn og- melke, ister». De organer, hvori rognen og melken skal dannes, er hos sommersilden endnu saa yderst lidet udviklede, at man heraf kan vide, at de ikke vil kunne naa til fuld modenhed saa- tidligt som allerede til høsten. Heller ikke ved fiskerne det mindste om høstlegende sild. «Sommersilden leger slet ikke, den har jo ikke rogn og melke, men ister.» Sagen er den, at naar sommersilden leger, og det gjør den naturligvis engang, er den ikke længer, hvad man kalder sommersild eller fedsild, da det hører med til fedsild, at bugen skal være fyldt med ister og- ikke med rogn og melke. Isteren er i begyndelsen løs, men i august bliver den fast, og silden er da i sit bedste huld. Senere magres den efterhaan-- den, eftersom rogn og melke“ udvikler sig. Gydetiden antages at falde i februar. Efter forsøg findes der enkeltvis sild spredt over det nordlige- Nordhav. Hvalfangere, som skjød hval op til 2O mil, ja op til 50-6O mil nord for Finmarken, har fundet sild i hvalmaverne, og seimaverne ude paa bankerne er fulde af smaasild. De steder i Nordhavet, hvor sild er iagttaget, om end sær-- deles spredt, er mange; især forekommer den paa de steder, hvor storhval og bottlenose er iagttaget. Ogsaa fra kystfarvandet har drivgarnsforsøg efter sild i tider, før denne ventes, vist en spredt enkeltvis forekomst af nogle enkelte sild pr. garn. Denne spredte forekomst over store dele af Nordhavet tyder paa, at silden, naar den fjerner sig fra kysterne, gaar enkeltvis og foretager særdeles store vandringer; hele sit liv lever ikke silden derude over de 2000 favne store dyb, thi den lægger sine æg paa bunden i smaa dybder, ialfald under 1OO favne, saavidt vi ved. Den sild, som fanges midt ude i Nordhavet, er sikkerlig født ved Norges,-Is- lands eller Nordsjøens kyster. Maaske spreder silden sig midtsommers for at ernære sig af de øverste hundrede favnes aate, men om høsten, naar aaten begynder at dø bort, sænker den sig maaske efter den rige aate, der svæver i de midtre vandlag, samtidig med, at den nærmer sig land. Bottlenosefangerne har undersøgt bottlenosens maver, og en stor del af de fangede dyr havde sild i maven, og det over den største del af bottlenosefeltet eller over havet østenom Island og nordenom Færøerne. Maveindholdet var dels stor blæksprut, den saakaldte akker, dels sild. Saakaldt landstængt sild forekommer i Borgefjorden i Borge
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/133
Utseende