Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/129

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


FlSKERIER. 1 19 Alligevel gik Leirosfabriken med rimelige renter. Foruden de nævnte fabriker med raastof fra Lofoten, Vesteraalen og Senjen, og tildels fra Finmarken, var der oprettet anlæg for fiskeguano paa flere steder langs kysten, saaledes ved Vadsø et anlæg, som er i drift. Paa Søndmøre har nogle mindre fabriker været holdt i drift, og ligesaa har der været tilvirket fiskeguano i Kristiansund og i Molde. Til Mosjøen kommer mange baade for at hente træfang til fiskedistrikterne, og de bringer fiskeaffald indover til et par mindre fabriker, der producerer fiskeguano af lufttørret fiskeaffald. Efterat Sauøfabriken nedlagdes, blev Kristviks fabrik alene om at tilvirke dampet fiskeguano. De øvrige lader stoffet søn- derrive i en knusemaskine og tørrer det i et tørreapparat, fin- maler det ved kværn eller en anden maskine. Fra den første fabriks begyndelse i 1858 til l902 er afskibet herfra til udlandet over 2 millioner sække, hver af 100 kg.s vægt Gjennemsnitsværdien pr. sæk å 10O kg. for hele perio- den er omtrent kr. l3.50 frit ombord her i landet. I-’abrikationen af fiskeguano af fiskeaffald skulde efter dette have indbragt landet 27 millioner kroner, hvilket efter fradrag af de indførte sække og kul vil reduceres til omtrent 25 millio- ner kroner. Dette sidste beløb er i sin helhed kommen landet tilgode foruden beløbet for den fiskeguano, som i aarenes løb er forbrugt indenlands. LaI(8efi8Ixet i Sj001lc I ældre tid var fangsten af laks i sjøen ikke stor i Nor-dland. Amtmand Blom skriver i 1827: CFor nu at fange laksen i fjordene gjøres aldeles intet. Alle slags laksegarn, ruser, kroggarn, varper og øvrige i de andre kystegne brugelige indretninger kjendes ikke. Laksen agtes ikke af nordlændingen, og den strømmer ei heller til i tilstrækkelig mængde for at tilfredsstille hans begreb om rigt fiskeri.» Kilenøter i Nordland .-