Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/127

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


FlSKERlERc 117 Imidlertid var der gode fiskerier i sekstiaarene, og da det nye konkurrerende anlæg først kom i drift i 1866, kunde Leir- osens fabrik arbeide under gnnstige vilkaar. Den norske fiskeguano viste sig at være et fortrinligt gjod- ningsstof ved dyrkning af runkelroer, og i begyndelsen af sytti- aarene betaltes for norsk fiskeguano i Tyskland pr. sæk a 1OO kg. ca. 20 kroner leveret ved fabriken, en pris som hvedemel i vore dage. Det var lykkedes ved simple maskiner og apparater at levere varen veltørret og fint pulveriseret af lys farve omtrent som mel. - - Den norske fiskeguano har en meget heldig sammensætning som gjedningsemne, garanteret mindst 8 pct. kvælstof og 12 pct. fosforsyre; den virkelige gehalt var optil respektive 9 pct. og 15 pct. Et Pariserfirma Rohart (f: FiLs anlagde i l862 paa Sjursvik- neset paa Indlandsøen i Kristiansund en fabrik for fiskeguano, og dette anlæg flyttedes i 1864 til Aaviken paa Vaagan præste- gaards grund. „ 2den juledag 1865 brød dragsugen op gulvet i fabriken og edelagde flere hundrede sække guano. Nogen regelmæssig drift blev der siden ikke, og ved krigens udbrnd i 187 O blev fabriken forladt Efter krigens afslutning i 1871 blev der grundlagt tre større tyske anlæg paa norsk grund, knyttet til fiskeribedriften i Norge Og til ishavsfangsten: «Deutsche Polarschifffahrt Gesellschaft» med hovedstation og fabriker i Kristvik ved Kristiansund, «Lo- foden Fischguano und Fischproducten Gesellschaft» med fabrik- anlæg paa Sauøen i Henningsvær og «Nordkap Fischguano und Fischproducten Gesellschaft» med fabrikanlæg paa Rosmolen paa nordre side af Fuglneset ved Hammerfest. Dette sidste anlæg blev aldrig fuldfert. Det første tyske selskab skulde drive ishavsfangst med store skibe med norsk mandskab; det byggede tranhuse og guanofabrik i Kristvik nær Kristiansund. Selskabets virketid blev kort; 1877 blev dets anlæg og eiendomme i Kristvik solgt til et indenbys firma i Kristiansund, og den af selskabet oprettede fabrik for fiskeguano i Kristvik kom til at spille en rolle. «Lofoden Fischguano und F ischproducten Gesellschaft» havde en aktiekapital af 9000OO mark i 1871. Formaalet var tilvirk- ning af fiskeguano, fiskelim, damptran og andre transorter paa en fabrik i Lofoten. Selskabet kjøbte to øer ved Henningsvær, Saneen og Skaten, og paa Sauøen blev i 1872 paabegyndt opferelse af et større fabrikanlæg. Af de 3 tyske fabriker i Norge bestod fabriken paa Sauøen