DYRELIV OG JAGT. 791 -lunden, 42-45 cm., og er som denne sort og hvid, men den har brune ben og spidst neb. Den lægger ogsaa kun et æg paa selve fjeldet og har intet rede. Ægget støttes kun lidt ved ekskrementerne, saa det ikke ruller i sjøen. Den kommer til fuglebjergene i de første dage af mai, og ægget lægges fra juni maaneds begyndelse til henimod St. Hans. Naar de ruger, ligger- de alle med ryggen mod sjøen og hovedet indad mod fjeldet, saa at man i den tid ikke har saa let for at se dem paa fugle- bjerget; men naar de har ruget, vender de brystet ud mod havet, og er da let at se i lange, hvide rader. Ægget er 84 mm. langt og 51 mm. bredt med grønlig grund- farve med nuancer overgaaende til gulgrønt, blaagrønt og grønlig hvidt, fuldt af flekker, som for det meste er smaa eller middel- maadig store, gulbrune, grønbrune og sortgrønne. Storskarven (phala(Pro(-orax (’(lrbO) er sort. Hovedet og halsen har nogle smale, hvide fjære, undertiden en stor hvid flek paa- udsiden af laaret. Den er stor, 60-90 cm. lang. Den værper- tidlig; man kan finde æg allerede i slutningen af april. De er selskabelige fugle. Paa visse tider af døgnet er de i virksomhed, nemlig tidlig om morgenen og ud paa eftermiddagen, medens de hviler ved middagstider, og saa gaar de igjen til hvile ved nattens frembrud. ’ “ Smaaskarven ú)halaCroCora“x (-r‘istatus) er hyppigere end stor- skarven og klækker paa klipper ved det aabne hav, men ogsaa under store stene ved havet. Skarven er en udmærket dykker, og dens glubskhed siges at grændse til det utrolige. Det heder, at den spiser ligesaa meget, om ikke mere end en mand, og de bedste fiske udgjør dens daglige kost, siger Holmgren. Edderfug1en har vistnok en haard fiende i skarven, og det er ikke usandsynligt, at den fortærer æg og unger fra de andre sjøfugle. Skarven lægger sædvanligvis 5--6 æg, 62 mm. lange og 38 mm. brede. Skallet er tykt, men ikke fast; det er blaalig hvidt, men bliver efterhaanden, som fuglen ruger, skiddent hvidt- Kraaken, men især ravnen er graadige æg- og ungerøvere. xEgtiden falder fra sidst i april til slutningen af mai. Maagen lægger 2 eller 3 æg. Ternen lægger sine æg paa den bare klippe, de kan plukkes, som man plukker bær. Kjelden gaar urolig om- kring paa sine lange røde ben; for at lede opmærksomheden bort fra sit eget rede løber den langt bort til en anden fugls og lader der med hængende vinger og de besynderligste sorgfulde gebærder forstaa, at den har sine æg der. Længere oppe paa holmen, hvor der findes nogle duske af høit, stivt græs, ligger 2 eller 3 vildgjæs og ruger. Der er 5 eller 6 store æg. Vild-
