79O NORDLANDS A3IT. Disse fugle bygger ikke om hverandre paa fnglebjergene, men holder til samlet, hvilket staar i forbindelse med den maade, hvorpaa de indretter sine reder. Lunden graver sig nemlig med klørne langt ind i jordsmonet; medens alkerne lægger sit æg paa kanter og afsatser. Saaledes bliver der en vis orden paa fuglebjergene. Helst lavt nede sidder de langhalsede skarver; lunden, som graver sig ind i jorden, holder gjerne til i de nedre partier af fjeldet, og høiere oppe kommer alkerne. Krykjen bygger samlet i kolonier, og storskarv og krykje kan bække om hinanden. Kryhjen (r1Lssa tridactylusj, den tretaaede maage, er større end en due, 47 cm. lang. Den er vakker, hvid med sorte eller brune ben og rødgult neb og svagt lyseblaa viuger. Den flyver lettere end de andre beboere af fuglebjergene; reden laver den af græs biter, straa, mos og jord. Den kommer til fuglebjergene i mai og lægger i begyndelsen af juni op til 3 æg. - EEggenes længde er 56 mm. og bredden 41 mm. De er korte, stærkt afrundet ved basis, opad mere eller mindre til- spidset. Grundfarven er gulgraa, undertiden gulbrun eller lyst graagrøn, og saa er der graabrune, brungraa og grønbrune flekker, som for det meste er smaa, men ogsaa meget store. SkaIlet er noksaa stærkt, næsten ganske mat. Ungerne kommer ud i begyndelsen af juli, og i midten af august forlader de rederne. Lunden er tidligere omtalt. Alken eller den brednebbede alke (al(:a tor-da), 48-50 cm. lang, er sort ovenpaa og hvid under, har sorte ben og brune, smukke fjær paa halsen. Det er den første fugl, som søger til fugle- bjergene, idet den kommer allerede sidst i marts, men den vær-per dog ikke tidligere end lomvien. Alken lægger et eneste æg, ofte paa en aaben afsats paa fjeldet. Det er stort, 76 mm. langt, 49 mm. bredt. .ZÐgget er aflangt og temmelig tiIspidset opad; det er lidt mindre end lom- viens, farven er blaalighvid, overgaaende i brunt, grønt og hvidt. Det er fuldt af flekker, fra meget smaa til meget store, og disse er brunliggraa, sortgraa, mørkerøde eller sortbrune. “ SkalIet er tykt, temmelig fast med tætte, tydelige porer. Alken fangedes i garn, men i garn, som nedsattes i sjøen. Dertil benyttedes gamle torskegarn, som lagdes for ile, og til kavl benyttedes hvide eller umalede plankestykker. Paa disse satte alkerne sig i mængde, saa at der blev tra11gt paa planken, og saa dykkede da en alke og begyndte at arbeide i garnet. De andre a1ker fulgte da efter, maaske i den tro, at den alke, som havde dykket, havde fundet et bytte, og paa denne maade indvikledes flere og flere i garnet og druknede. Lomvien eller den spids)zebbede alke (uria troile) er større end
